Påbud efter skolevold har fået byskolen til at rykke sammen i bussen

Ansatte, der flere gange om ugen bliver slået, sparket eller på anden måde udsat for udadreagerende adfærd fra elever. Ansatte, der føler sig tvunget til flere gange ugentligt at bruge magtanvendelser over for elever, selvom de ikke har lyst. Og ligeledes som resultat af det ansatte, der minimum en gang om måneden inden for et år er brudt grædende sammen på skolen.

Det var nogle af de beretninger, der fik Arbejdstilsynet til 20. juli sidste år at give Herlev Byskole afdeling Eng et påbud, hvor man bad skolen sikre, at arbejdet med undervisning af elever i tre af de mindste klasser ’tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold er effektivt forebygget’. Noget Arbejdstilsynet på baggrund af besøg 30. og 31. maj og en høring 13. juni 2023 vurderede ikke var sket tilstrækkeligt, idet de ansatte stadig blev udsat for fysisk og psykisk vold på trods af forskellige initiativer fra skolen. Det viser en aktindsigt, som Herlev Bladet har fået af tilsynet.

så er det vores opgave at planlægge vores hverdag på en måde, der gør det muligt for de børn at være her. Og så siger jeg jo ikke, at vi lykkes med alt, men vi gør os umage

Påbuddet er nu fjernet, og Arbejdstilsynet har blandt andet begrundet det med, at skolen har lavet et rigtig godt og kvalificeret arbejde i forbindelse med sine nye handleplaner på området. Så spørgsmålet er, hvad har skolen gjort for at imødekomme kritikken? Herlev Bladet har mødt viceskoleleder Helle Seliger, der har været med under hele processen, og den nye skoleleder Thomas Højholdt Sandau, til en snak om, hvad man har lært, men også for at få et bud på, hvordan det kunne gå så vidt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mange grunde

»Det kan der jo være mange grunde til. Men man kan sige, at generelt så har vi det udgangspunkt, at vores elever gør sig umage med at være skoleelever. Men for nogle af dem kan det være rigtig svært, fordi nogle gange kan de mangle det nødvendige sprog, nogle gange kan de have svært ved at forstå kontekst, og så kan de godt blive udadreagerende, fordi det er et sprog, som de så benytter sig af. Og det er jo ikke i orden, fordi man må selvfølgelig ikke slå eller sparke hverken kammerater eller de voksne eller lærerne. Men der kan være mange grunde til de frustrationer, tror jeg,« siger Helle Seliger.

Hun vil helst ikke kommentere på, om udfordringerne i de nævnte klasser kan skyldes en eller flere elever med særlige behov. Det man tidligere har kaldt ‘inklusions-børn’. Et emne, som fylder meget i dagens skoledebat.

»Men jeg vil godt sige generelt, at det jo nogle gange er sådan, at når vi har forsøgt alt. Så må vi også i samarbejde med forældrene konkludere, at det er noget andet, der skal til. Men vores udgangspunkt er, at de børn, der bor i vores skoledistrikt, er de børn, der skal være på Herlev Byskole. Og så er det vores opgave at planlægge vores hverdag på en måde, der gør det muligt for de børn at være her. Og så siger jeg jo ikke, at vi lykkes med alt, men vi gør os umage,« lyder det.

Der kan være en generel tendens i, at børn er mere udadreagerende nu end tidligere. (…) At den måde, børn reagerer på i dag, er anderledes end tidligere. Og deri ligger der jo en tendens, som skolen og børnehaverne er op imod

Det er ingen hemmelighed, at folkeskolen generelt er under pres i disse år. Blandt andet fordi flere børn mistrives, og andelen af elever med særlige behov stiger. For eksempel fremgår det af en artikel på Folkeskolen.dk, at andelen af elever, der modtager specialundervisning, er den højeste i 12 år. Samtidig offentliggjorde DR et tema for nylig, hvor det fremgår, at trivslen i folkeskolen er den værste i 10 år målt efter elevernes egne vurderinger. Selvfølgelig er der forskelle kommunerne imellem, men man fristes til at spørge, om påbuddet til Herlev Byskole afdeling Eng skyldes lokale forhold eller tendensen på landsplan?

»Der kan være en generel tendens i, at børn er mere udadreagerende nu end tidligere. Det viser sig også i de historier, som Folkeskolen.dk har bragt sammen med Gravercentret (om skolevold, red.). (…) Hvis man får en børnegruppe ind, som ikke har den samme robusthed eller ikke oplever den samme form for autoritet eller regler, som der er på en skole og i en klasse, for at man kan være sammen, så reagerer børn vidt forskelligt. Og det er også noget, som den pædagogiske forskning har fokus på. At den måde, børn reagerer på i dag, er anderledes end tidligere. Og deri ligger der jo en tendens, som skolen og børnehaverne er op imod,« forklarer Thomas Højholdt Sandau.

I samme forbindelse fremgår det også af påbuddet, at ledelsen burde have været bedre til at kortlægge elever med særlige behov bedre herunder elever med udadreagerende adfærd i forbindelse med overleveringen fra børnehave til skole.

LÆS MERE: Herlev Byskole fyldt til bristepunktet

Artiklen fortsætter under billedet.

Et nedslag

Men igen skyldes de konkrete tilfælde her så lokale forhold eller en overordnet udfordring på landsplan?

»Det her er et nedslag, hvor Arbejdstilsynet er kommet og har talt med nogle helt konkrete lærere og pædagoger. Men det, som Thomas (skoleleder, red.) taler ind i, det er jo en tendens, vi ser generelt både i Herlev, men også nationalt,« siger viceskoleleder Helle Seliger.

Så i det her tilfælde har der været tale om en enkeltstående ting, eller hvad mener du med nedslag?

»Jeg mener, at børn, der er udadreagerende, møder vi mange steder. Og det er det, vi skal arbejde med. At understøtte de børn i at kunne agere på en måde, så de ikke er udadreagerende. Og dér ligger et arbejde foran os. Og det er ikke kun i de klasser, som har fået et påbud,« understreger hun, mens skolelederen supplerer:

»Det er noget, vi arbejder med på hele skolen. Også selvom der ikke er udadreagerende børn. At selv der, hvor børn ikke reagerer, så pågår der et forebyggende pædagogisk arbejde for at hjælpe dem i at være i klassefællesskab. Både sammen, men også i forhold til undervisningen.«

Det jeg fisker lidt efter er, om der ligger nogle ydre omstændigheder til grund for udfordringerne. Arbejdstilsynet taler jo om, at der har været en ustabil ledelse. Børnetallet er vokset i kommunen. Altså, er det sådan nogle ting, der har gjort, at de her tre klasser ikke har fungeret, som de skulle? Eller er det bare helt tilfældigt, at der har været nogle udadreagerende børn på samme tidspunkt i tre klasser?

LÆS MERE: Tocifret millionbeløb skal få flere til at blive i folkeskolen

Ikke kun det faglige

»Jeg vil jo aldrig sige, at det ikke er fordi, at konteksten ikke har betydning. Men jeg tror ikke, det er dét, det handler om. Det handler hverken om, at der er kommet flere børn til byskolen, eller at der er nogle ledere, der har været syge. Det handler om, at der er nogle børn, der har gået i nogle klasser, hvor der har været nogle enkelte børn, som har haft det svært. Og det er det, kan man sige, de har reageret på. Det er børn, som ikke trives, der reagerer på den måde. Og det er det, vi har sat et massivt stykke arbejde ind for at understøtte dem i. Så jeg er ikke særlig optaget af, at det er konteksten forstået på den måde, at vi har en skole, som ekspanderer eller noget andet,« påpeger Helle Seliger.

Ifølge hende handler det mere om, at der med udviklingen har været og er et behov for at skifte fokus.

det vi er blevet rigtig kloge på, det er, at når der er et barn eller flere børn, der har det skidt, så har vi i mange, mange år haft procedurer for, hvordan vi arbejder med barnet. Men det går jo nu hånd i hånd med, hvordan vi også arbejder med de professionelle

»Dét, vi prøver at tale lidt ind i, er, at vi ser nogle generelle tendenser, som vi som pædagogisk ledelse er meget opmærksomme på. Og at man kan sige, at i mange, mange år har man været meget optaget af, at man skulle være fagligt dygtig som lærer, og at vi skulle have nogle gode faglige resultater. I de sidste år har vi været lige så optaget af, at man som lærer og pædagog er godt klædt på til at arbejde med kommunikation, relationskompetence, håndtering af udrettede elever eller hvad det nu er, og det sætter vi endnu mere fokus på nu,« forklarer hun.

Hvad er I så blevet endnu skarpere på, efter at I har fået påbuddet?

Artiklen fortsætter under billedet.

Også planer for de ansatte

»I virkeligheden, så synes jeg, at det vi er blevet rigtig kloge på, det er, at når der er et barn eller flere børn, der har det skidt, så har vi i mange, mange år haft procedurer for, hvordan vi arbejder med barnet. Men det går jo nu hånd i hånd med, hvordan vi også arbejder med de professionelle, som skal være dem, der skal guide og vejlede barnet. Det synes jeg egentlig altid, vi har gjort. Men vi er blevet endnu skarpere på, at hver gang vi laver en handleplan, så handler det om, hvordan vi arbejder med barnet. Der er jo nogle procedurer omkring det. Og så har vi  faktisk også lavet handleplaner for, hvordan vi, de professionelle, kan være i de situationer,« lyder det.

Derudover har skolen i sidste skoleår valgt at gå fra, at det kun var de enkelte involverede lærere, som skulle efteruddannes, til, at alle nu skal på et såkaldt ‘low arousal-kursus’ – et konflikthåndteringskursus, hvor man tager udgangspunkt i respekt for den enkelte og dennes ret til at bestemme over sit eget liv. Derudover i mentaliserings-teknikker, som handler om at være opmærksom på egne tanker og følelser samt at kunne forstå andres perspektiver. Endelig skal de også ansatte også indvies i ‘nænsom nødværge’, som er en metode. der løser og forebygger arbejdsrelaterede konflikter, inden de for alvor opstår og uden, at nogle kommer til skade.

»Og så har vi valgt at sige, at vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, så det ikke er den enkelte lærer eller pædagog, som har udfordringen, men at det er teamet, der har opgaven i forhold til at støtte og understøtte barnet eller læringsprocesserne. Og det skal vi også blive bedre til. Det er også en proces, vi er i gang med. Det bliver man aldrig færdig med, har jeg lyst til at sige,« tilføjer Thomas Højholdt Sandau.

Hvad har effekten af jeres nye initiativer været, hvis man kan sige noget om det allerede nu?

Ingen personaleflugt

»Det kan man, fordi der er nogle børn, der har fået det bedre. Men vi  har også et personale, som kommer med tilbagemeldinger på, at det, vi har sat i gang, er noget, som de synes er meget brugbart. Det er ikke nemt at lave mentalisering eller lower arousal, men det er noget, man har fået et fælles sprog omkring. Alle har hørt det, og så kan man hjælpe hinanden med også at bruge det i hverdagen. Så effekten er, at personalet synes, at det er rigtig brugbart, og det er meningsfuldt,« siger Helle Seliger.

Hvordan går det med de tre klasser i dag?

»Der bliver arbejdet rigtig godt med de her klasser.«

Så det går bedre, eller er der stadig udadreagerende adfærd?

»Ikke som der var tidligere. Børnene bliver jo også ældre,« påpeger viceskolelederen og bemærker, at forældresamarbejdet også har været og er godt.

Udover forældrene fra de pågældende klasser har der også været et tæt samarbejde med de tillidsvalgte og skolebestyrelsen, lyder det.

der har ikke været personaleflugt. Jeg vil næsten sige tværtimod. Så er man rykket sammen i bussen. Vi har et meget stabilt personale, og de er også rigtig gode til at støtte hinanden

Hvad har det haft af konsekvenser for de ansatte – nogle opsigelser?

»Nej, der har ikke været personaleflugt. Jeg vil næsten sige tværtimod. Så er man rykket sammen i bussen. Vi har et meget stabilt personale, og de er også rigtig gode til at støtte hinanden og bakke hinanden op. Men det har betydet, at vi også på dagsordenen har det, vi kalder etisk-moral-stress. Det betyder, at man som ansat i folkeskolen måske godt ved, hvad der skal til, men at man ikke altid kan gøre det så godt, som man gerne selv vil gøre det. Og der bliver vi jo også nødt til at tale med hinanden, så det ikke er noget, man skal få ondt i maven over,« forklarer viceskolelederen.

Både hun og den nye skoleleder ser nu fremad.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flere elever

»For os er det lidt vigtigt at sige, at ja, vi har lavet en god stykke arbejde, men vi har også lært af det her arbejde. Og det er jo det, der gør, at vi fremadrettet måske har nogle andre perspektiver, som kvalificerer vores arbejde,« vurderer hun.

Så hvordan ser fremtiden ud for Herlev Byskole?

»Den ser rigtig spændende ud, fordi vi ligger i et område, hvor der kommer så mange mennesker til fra den store verden. Og nu også fra den lille verden. Så vi ser ind i en fremtid, hvor vi får flere elever, som bor i vores nærområde, og som vi glæder os rigtig meget til at modtage,« vurderer Helle Seliger.

Kan I håndtere de flere elever, I får?

»Det er kapacitetsudfordret. Det er ikke nogen hemmelighed. Og derfor er vi jublende glade over, at vi nu har fået nogle pavilloner,« siger viceskolelederen, der sammen med skoleleder Thomas Højholdt Sandau hellere vil tale om nogle af mange nye initiativer på byskolen som for eksempel mesterlæreklasser og fit first-projektet, hvor skolen bliver firstmover, men det tager vi en anden god gange.

FAKTA: