Herlev Byskole fyldt op til bristepunktet

Elevtallet på Herlev Byskole stiger støt i disse år – ikke mindst på grund af de nye boligbyggerier i Herlev Syd. Fortsætter stigningen i samme tempo, vil det være vanskeligt for skolen at rumme alle. Det fortæller skoleleder Dorthe Alvang:

»Herlev Byskole har en stor elevtilgang, og det er dejligt, men det presser os på kapaciteten. Skolen er fyldt op til bristepunktet. I øjeblikket udnytter vi alt, og på nogle af årgangene er der op til 26 27 elever, og det er langt over kommunens hensigtserklæring på 21,« pointerer hun.

vi nu er nået til et punkt, hvor skolen har brug for at vide, hvornår det står klart. Men om det er irriterende og uheldigt – ja, og om det presser skolen – ja

Hun understreger, at det er takket være nogle dygtige koordinatorer, fleksible lærere og pædagogisk personale på skolen, at de det sidste halvandet år har formået at finde kreative og opfindsomme løsninger på vores pladsproblemer. Blandt andet ved at omlægge undervisningen til matriklen på Elv.

»Lige nu klarer vi den, men hvis vi tænker nogle år frem, så begynder det at blive et problem med kapaciteten. Ifølge Folkeskoleloven skal man ved den 29. elev nemlig dele klassen op,« lyder hendes budskab.

Sort uheld

Som det ser ud i dag, har Herlev Byskole en kapacitet på 50 klasselokaler og 19 grupperum. Nu er der 44 normalklasser og fire læseklasser, men i 2026 forventes der at være 52 normalklasser og i 2033 hele 72, oplyser Herlev Kommune i et bilag til kommunalbestyrelsesmødet. For at kunne rumme de mange elever har man haft behov for den nyrenoverede fagfløj på afdeling Eng på omkring  som man har ventet på de sidste tre år.

Tilgangen af mange nye elever presser Herlev Byskole yderligere i og med, at renoveringen af den 1.000 kvadratmeter store fagfløj, som blandt andet indeholder sløjdlokaler, natur- og teknikrum og skolekøkken, har været tre år undervejs.

Det skyldes blandt andet, at entreprenøren lige før færdiggørelsen i sommeren 2022 gik konkurs, hvorfor projektet blev forsinket. Efter sommerperioden sidste år var det så meningen, at fagfløjen skulle have været i brug, men så blev den ramt af vandskade på grund af kraftige regnskyl. Efterfølgende har man fundet tilstoppet og defekte dræn, som endnu afventer reparation. Og endelig, for at det ikke skal være løgn, har vandskaden efterfølgende givet problemer med fugt og skimmelsvamp.

ANDRE HISTORIER: Guide – kom i kærlighedshumør til Valentinsdag

»Så lige nu afventer vi fortsat, at skaden i den nederste del af den nye fagfløj bliver lavet, og imens udnytter vi førstesalen maksimalt,« fortæller Dorthe Alvang, der er ærgerlig over, at den nye fagfløj har været så hårdt ramt.

»Jeg har en oplevelse af, at det er så sort uheld, at hovedentreprenøren går konkurs tre uger før, han skulle have afleveret, og at vi bliver ramt af vandskade, men det ligger uden for vores hænder, og der har været så meget ventetid, at vi nu er nået til et punkt, hvor skolen har brug for at vide, hvornår det står klart. Men om det er irriterende og uheldigt – ja, og om det presser skolen – ja,« siger skolelederen.

Forældre forstående

Hun har også kunnet mærke på både elever og lærere, at pladsmanglen har påvirket dem.

»Elevernes trivselsundersøgelse viste helt klart, at der var kapacitetsudfordringer, og at der for eksempel også manglede udearealer og toiletter. Det har vi forsøgt at lytte til ved at øremærke elevernes stemme ind i nogle af de begrænsede midler, vi har til rådighed. Vi gør alt for, at eleverne skal blive på skolens område og har også søgt om midler til at flytte biodiversitetsområdet, så det område kan blive genetableret til aktiviteter. Det er et ønske fra eleverne,« oplyser hun og nævner, at man også i lærernes APV’er (arbejdspladsvurderinger, red.) har kunnet se en efterspørgsel efter mere plads.

Lærerne og pædagogerne siger det jo også, vi kan ikke mere, vi kan ikke blive ved med at trylle og finde på løsninger

»Lærerne og pædagogerne siger det jo også, vi kan ikke mere, vi kan ikke blive ved med at trylle og finde på løsninger,« fastslår Dorthe Alvang, der har modtaget flere henvendelser fra forældrene om forholdene.

»Forældre og skolebestyrelsen er jo enormt forstående og tålmodige, men der er ingen tvivl om, at det her har presset elever og lærere og pædagogisk personale, men når nu der er begrænset kvadratmeter både inde og ude, så handler det om at optimere de kvadratmeter, der er,« understreger hun, der dog kan se lys for enden af den fyldte tunnel.

Tilsagn om pavilloner

For nylig har kommunalbestyrelsen nemlig givet tilsagn om at bevillige 750.000 kroner til opsætning af pavilloner med toiletter og klasselokaler til fire klasser. Ønskescenariet er, at de bliver placeret tæt på skolen måske eventuelt på parkeringspladsen foran skolen, men det er endnu ikke besluttet.

»Vores 0. klasser starter til maj, så det ville være helt optimalt, hvis de var på plads allerede der. Det vil kunne give nogle flere kvadratmeter til at planlægge og fordele klasserne rundt på hele skolen,« siger Dorthe Alvang, men fastslår, at der endnu ikke er taget stilling til, hvem der skal være i pavillonerne.

I budgetaftalen for 2024 aftalte parterne, at der skulle afsættes ekstra tre millioner kroner årligt til vedligehold og kapacitetstiltag på kommunens skoler. Udover 750.000 kroner af den sum til Herlev Byskole afdeling Eng’s pavilloner har hver skole også fået 560.000 kroner, som skal bruges på konkrete ønsker fra skolerne.

Derudover er der også udsigt til et helt nyt skolebyggeri i syd, hvilket der blandt andet er taget højde for i den nye kommuneplan.