Stolt, glad – og lidt vemodig borgmester tager hul på et nyt kapitel: Efter ni år er rådhusflytningen en realitet

Herlev Rådhus på Herlev Bygade 90 er ikke mere. Fra mandag denne uge er Herlev Kommunes rådhus fordelt på to steder – Rådhus Hjortespring i Dildhaven og Herlev Rådhus i bymidten. Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) har fået nyt kontor i bymidten, og da Herlev Bladet besøger ham på 4. etage i Erhvervstårnet, er det hele stadig lidt kaotisk på grund af indflytningen. For eksempel virker telefonlinjerne til Borgerservice ikke, men der arbejdes på sagen, forsikrer borgmesteren, der selv er næsten på plads i sit nye domicil. Der mangler måske lige Kim Staals landsholdstrøje på væggen, men ellers. Fra vinduerne, hvor Saxbovaserne fra det gamle kontor nu står og pynter, kan han se over på boligbyggeriet Frimærket, hvor det gamle posthus lå, og hvor Herlev Rådhus lejede sig ind fra 1954 til 1971.

det er godt nu at komme et sted, hvor medarbejderne for eksempel ikke skal sidde med overtøj på indenfor om vinteren

»Jeg var inviteret til et arrangement om Herlevs rådhuse i Herlev-Hjortespring Historiske Forening, hvor jeg fik at vide, at der før rådhuset flyttede til Herlev Bygade 90, var planer om at etablere et nyt stort rådhus her, hvor centret ligger i dag,« fortæller borgmesteren, mens han står og betragter sin nye udsigt, der også tæller ringvejskrydset og helt ude i horisonten Grundtvigskirken og Bellahøjhusene.

Han bemærker, at det er sjovt at tænke på, at rådhuset nu over 50 år senere rent faktisk er kommet til bymidten.

Vi sætter os ved mødebordet, som er taget med fra det gamle kontor. Det er fra den tidligere borgmester Kjeld Hansens tid, tilføjer Thomas Gyldal Petersen.

Mærkeligt, men…

Hvordan er det så at flytte ind i noget andet?

»Det er vanvittig mærkeligt. Jeg er jo født i 1975, så Herlev Rådhus på Herlev Bygade 90 er Herlev Rådhus for mig. Da jeg flyttede hjemmefra, boede jeg på Kærlundevej lige over for rådhuset, så hver morgen kiggede jeg over på rådhuset Så blev jeg valgt til kommunalbestyrelsen i 1997 og gik til møder på det rådhus adskillige gange om ugen hver uge, og nu som borgmester har jeg i 12,5 år haft min arbejdsplads dér hver eneste dag,« fortæller han og vurderer, at han nok har brugt mange flere timer på rådhuset end hjemme i privaten.

»Så det er da lidt vemodigt at forlade et sted, som man har gode minder fra med mange tidligere medarbejdere og kollegaer og mange minder om de ting, vi gjorde sammen på det sted. Samtidig må man sige, at det rådhus som bygning rummede så mange ulemper for medarbejderne især, at det er godt nu at komme et sted, hvor medarbejderne for eksempel ikke skal sidde med overtøj på indenfor om vinteren, og hvor der både er koldt og varmt vand i hanerne på badeværelset,« forklarer borgmesteren og påpeger i samme øjemed, at det har været vigtigt skabe et arbejdsmiljø i det nye, som er tidssvarende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den bedste placering

Så én ting er, at de ansatte får bedre rammer, men hvad får borgerne ud af flytningen?

»Jeg mener placeringen er god, letbanen er lige uden for døren, ringvejskrydset, som er et trafikalt knudepunkt i hovedstaden, er tæt på, så jeg kan ikke se, at vi objektivt set kan få en bedre placering i byen, der er mere tilgængelig for borgerne end det her sted,« siger borgmesteren og tilføjer, at strategien ‘Herlev tættere på borgerne’, der blev lanceret i 2015, i hans øjne er lykkedes med de to nye rådhuse.

»Rådhus Hjortespring er tænkt som et hus, der i høj gad møder borgerne i øjenhøjde. Det er et meget behageligt hus, som er meget lidt autoritært, hvor vi har fået lagt en ramme for svære samtaler omkring sårbare familiers situation, som er meget mere velegnet, end det gamle rådhus, hvor man skulle sidde og vente i lange gange foran kontorer,« påpeger han og nævner også Hjortespringcentret, som har fået sig et løft, fordi kommunen er rykket tættere på borgerne i nord.

Det samme er tilfældet med rådhuset i bymidten, som ifølge borgmesteren gør besøget i Borgerservice mere bekvemt.

»Når borgere for eksempel skal ned og hente deres pas eller noget andet, så kan de også lige købe den liter mælk eller gøre de indkøb, de alligevel skulle. Der er noget bekvemmeligt ved, at vi får samlet aktiviteterne,« lyder pointen.

Ni år undervejs

Omvendt kan bymidtecentret ifølge borgmesteren også få glæde af de potentielt mange flere kunder, der får deres daglige gang på gangene. Og det var præcis den tanke, der lå og spirede tilbage i 2015, da han var i gang med at overveje, hvad der skulle ske med rådhuset.

»Tilbage i 2015, da det gik op for mig, hvor svært det var at redde det daværende bymidtecenter, tænkte jeg: ‘Hvad ville det betyde for en udvikling af centret, hvis vi også meldte kommunen ind i det. Eftersom vi havde store vedligeholdelses- og fornyelsesopgaver til mange millioner på det gamle rådhus, så tænkte jeg: ‘Hvad gør vi? River vi det gamle ned og bygger nyt, eller skulle man overveje at flytte faciliteterne herned for både at komme tæt på borgerne dér, hvor de gør deres indløb, og hvor letbanen er uden for døren? Samtidig kunne det give det sidste skub i retning af, at bymidten kunne få sin fornyelse,« forklarer borgmesteren, der altså ikke lægger skjul på, at centrets tilblivelse også afhang af, at kommunen ville leje sig ind.

Når borgere for eksempel skal ned og hente deres pas eller noget andet, så kan de også lige købe den liter mælk eller gøre de indkøb, de alligevel skulle.

I den forbindelse fastslår han på trods af de følgende års debat om, hvorvidt flytningen kunne betale sig for kommunen, at det kunne den. Det var og er økonomisk fordelagtigt for kommunen, lyder det.

»Jeg er glad for at være her og stolt over, at det kan lade sig gøre. At det er ni år siden, idéen opstod, er et bevis på, at hvis man vil flytte større strukturelle ting i en kommune, så kræver det det lange seje træk,« vurderer borgmesteren, der tror, at rådhuset i bymidten vil være en rigtig god placering de næste 50 år eller mere.

»Og så håber jeg, at man med tiden vil få det her hus til at udvikle sig sådan, så det kan være Herlev Rådhus de næste 100 år eller mere.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Herlev 3.0

Med BIG Shopping Center, mange nye boligbyggerier, centerudvidelsen og den kommende letbane har Herlev været inde i en rivende udvikling de senere år. Nu er rådhuset blevet fornyet og forude venter plejecentret Hammergården.

Kan man tale om rådhuset som et symbol på den udvikling, som Herlev er i gang med i disse år?

»Man kan godt sige, at rådhuset her i virkeligheden er et symbol på Herlev 3.0, for Herlev 3.0 har krævet, at vi på få, men dog centrale steder har været nødt til at acceptere, at vi bygger lidt højere, end vi har gjort før. Men grunden til, at vi gør det centralt og på relativt få arealer (bymidten og Erhvervskvarteret), er for at holde resten af byen fri,«forklarer borgmesteren og uddyber, hvad han mener med 3.0.

nu, når går jeg ad stien forbi medborgerhuset, ned gennem bymidten, gennem gågaden og ind i centret, så glæder jeg mig til at hilse på alle de søde mennesker, der arbejder hernede

Ifølge ham er Herlevs grundlæggelse i 1909 Herlev 1.0. I efterkrigstiden kom så den eksplosive befolkningsvækst, hvor Herlev voksede med næsten 20.000 fra 1945 til 1965 og blev kaldt først ‘Barnevognenes by’ og siden ‘Kranernes by’ på grund af tiden efter, hvor Herlev blev udbygget til at kunne rumme de mange nye børnefamilier. Det var også i disse år at det moderne ‘velfærds-Herlev’, som borgmesteren kalder det, opstod. Det er Herlev 2.0.

»Herlev 3.0, som Herlev er ved at udvikle sig til, er så et forsøg på at bevare Herlev 1.0, samtidig med at vi holder hånden under Herlev 2.0,« forklarer han.

Et andet navn?

Hvis Herlev 3.0 så skal hedde noget på linje med ‘Barnevognenes og Kranernes by’, hvad kunne det så være?

»Det vil jeg lige bruge de næste minutter på at tænke over,« siger borgmesteren, der efterfølgende ræsonnerer sig frem til, at Herlev 3.0 skal handle om rummelighed og respekt for generationer. Både dem, der byggede ‘velfærds-Herlev’, og dem, der kommer til byen.

»Det er jo et forsøg på at etablere en forpligtende generationskontrakt, at sikre, at vi er borgere i alle generationer, som kommer til at fylde lige meget, så Herlev fra vugge til grav – generationernes Herlev. Det er det, jeg kan se, at vi er ved at lykkes med,« lyder svaret fra borgmesteren.

Sidste spørgsmål…

Hvad glæder du dig mest til nu her i forbindelse med det nye rådhus?

»Nu har jeg gået hver morgen ad Vindebyvej og hilst på de samme søde mennesker. Men nu, når går jeg ad stien forbi medborgerhuset, ned gennem bymidten, gennem gågaden og ind i centret, så glæder jeg mig til at hilse på alle de søde mennesker, der arbejder hernede og skal til at gøre klar til at åbne deres butikker. Og så glæder jeg mig til at hilse på de borgere, som er mødt ind og skal ned og købe deres morgenbrød,« lyder det fra Thomas Gyldal Petersen (S).

LÆS OGSÅ: Video – kom med op i Herlevs nye ikoniske tårn