Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Skinnearbejde giver afspærringer fra næste uge

Hovedstadens Letbane er nu nået til krydset Herlev Ringvej-Hjortespringvej-Tornerosevej.

Der skal lægge letbane-skinner og laves fundamenter til kørestrømsmaster i krydset ved Herlev Ringvej, Hjortespringvej og Tornerosevej fra starten af uge 20 og cirka tre uger frem. Det betyder, at al venstresvingende trafik i krydset bliver spærret af, oplyser Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Ved Tornerosevej vil der samtidig være ubetinget vigepligt ved udkørsel til Herlev Ringvej. Der vil være følgende adgangsveje til og fra Hjortespringvej/Tornerosevej ved Herlev Ringvej, oplyser man:

Adgangsforhold ved Hjortespringvej: 

  • Fra Hjortespringvej til Gladsaxe: Hvis du skal til Gladsaxe fra Hjortespringvej, kan du benytte Vindebyvej og Herlev Hovedgade.
  • Fra Hjortespringvej til København/Glostrup: Hvis du skal fra Hjortespringvej til København/Glostrup, kan du fortsat dreje højre ud fra Hjortespringvej til Herlev Ringvej.
  • Til Hjortespringvej fra Gladsaxe: Hvis du skal til Hjortespringvej fra Gladsaxe, kan du fortsat dreje højre ind fra Herlev Ringvej.
  • Til Hjortespringvej fra København/Glostrup: Hvis du skal til Hjortespringvej fra København/Glostrup, bliver du henvist ad Herlev Hovedgade og Vindebyvej.

Adgangsforhold ved Tornerosevej

  • Fra Tornerosevej til Gladsaxe: Du kan fortsat dreje højre ud fra Tornerosevej til Herlev Ringvej.
  • Fra Tornerosevej til København/Glostrup og til Tornerosevej fra Gladsaxe: Her henvises til krydset ved Tornerosevej/Herlev Hospital.

Arbejdet bliver som udgangspunkt udført på hverdage klokken 7-22 og weekender fra klokken 8-18 i henhold til Forskrift for miljøhensyn ved anlæg af Letbanen i Herlev Kommune.

Normale cykelstier

Langs Herlev Ringvej er cykelstierne i begge vejsider åbent som normalt. Cyklister der skal til og fra Hjortespringvej og Tornerosevej kan benytte Den Blå Bro, oplyser man i pressemeddelelsen.

Det vil ikke være muligt at krydse Herlev Ringvej ved Hjortespringvej for hverken fodgængere eller cyklister.

Der henvises i stedet til Herlev Bygade, krydset ved Herlev Hospital eller Den Blå Bro, hvis man skal krydse Herlev Ringvej.

LÆS OGSÅ: Ringvejen spærres mod syd

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!