Rektor om fremtiden efter reformudspil: Der vil stadig være ungdomsuddannelser på Herlev Gymnasium

Herlev Gymnasium & HF har været godt udfordret de sidste år af blandt andet nuloptag og færre elever, og med regeringens nye reform på ungdomsuddannelses-området kunne man tro, at modgangen fortsætter.

Men sådan ser rektor, Mads Glendorf, ikke på det.

»Jeg er ret sikker på, at der fortsat vil være ungdomsuddannelser på Herlev Gymnasium, og så vil de næste år vise, hvilke nye uddannelser vi skal udbyde,« siger han.

Dermed afskrækker det ham ikke, at regeringen vil fjerne hf og folkeskolernes 10. klasse til fordel for en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse kaldet epx, som er toårig og kræver en bestået afgangseksamen. Og at man vil sætte adgangskravet til gymnasiet op fra et karaktergennemsnit på fem til seks. Eller at regeringen ifølge et kort i sit udspil vil oprette den nye epx i 87 byer landet over, men Herlev er ikke nævnt. Tætteste kommune på Herlev er ifølge kortet Ballerup.

»Jeg synes, at epx er et spændende uddannelses-udbud, og det er fedt at have en minister (undervisningsminister Mattias Tesfaye, red.), der vil have flere i ungdomsuddannelse, så det er positivt, og der er også tale om nogle af de elever, vi er gode til, fordi vi har en lang tradition med hf. Vi har nogle kompetencer og ressourcer her, som vil gøre os velegnede til at tage den pædagogiske og didaktiske opgave på os, som bliver at undervise de nye epx-elever, som typisk vil have et karaktergennemsnit fra 2 til 6,« vurderer han, der altså ser for sig, at Herlev Gymnasium fremover også vil kunne tilbyde epx.

LÆS OGSÅ: Letbane-forsinkelse gælder måske ikke Herlev Station

Fordele ved en epx i Herlev

Mads Glendorf tilføjer, at mange af de nuværende hf-elever i Herlev også vælger en professions- eller erhvervsuddannelse efterfølgende, så på den måde passer epx’en godt til Herlev. Af regeringens udspil fremgår det også, at en epx både vil kunne etableres der, hvor der i dag er erhvervsuddannelser (eud), men også stx (alm. gymnasium).

Ved at samlokalisere epx med stx visse steder skabes der et bæredygtigt elevgrundlag med en bred geografisk dækning af begge uddannelser, herunder opretholdelse af den nuværende geografiske dækning af stx Det er regeringens vision, at stx og epx i det nye uddannelseslandskab skal have samme geografiske tilgænge lighed, som stx har i dag Derfor lægger regeringen op til at afsætte finansiering til at understøtte uddannelsesinstitutioner og uddannelsesudbud i nogle af de mindre byer, står der blandt andet.

I den bedste af alle verdener kommer vi til at kæmpe for både at udbyde stx og epx, og så rækker vi ud til vores venner på folkeskolerne

»Jeg ser jo netop en kæmpe styrke i at blande stx og epx i hverdagen lidt ligesom erfaringerne med hf og stx.  Elever, der tager en erhvervsrettet uddannelse skal også have mulighed for det sociale liv. Være en del af de elevdemokratiske processer, deltage i caféer, fester, studieture og alt det andet, som vi har meget erfaring med,« påpeger rektoren.

Det eneste, som Herlev Gymnasium måske ikke har nu, er de i udspillet ‘nødvendige faciliteter’ som værksteder og faglokaler, men også det har han en løsning på.

»Jeg er ikke helt sikker på, hvad der menes med de her værkstedskrav i epx’en, men i min verden har vi både kemilaboratorier og biologi- og billedkunstlokaler, og det er også værkstedslignende undervisningslokaler,« siger han, der også kan se et samarbejde for sig med uddannelsesinstitutionen NEXT, der er rodfæstet i København, men har en afdeling med skolepraktik i Herlev.

Samarbejde med NEXT?

Det kan NEXT også. I et skriftligt svar til Herlev Bladet fra Ole Heinager, administrerende direktør NEXT, siger han:

»Vi har jo nogle virkelig gode værkstedsfaciliteter her i Herlev, som lige nu bliver brugt til vores skoleoplæringselever inden for flere forskellige erhvervsuddannelser. Når den nye epx-uddannelse kommer, kunne jeg godt forestille mig et samarbejde med for eksempel det lokale gymnasium i Herlev om epx og værkstedsfaciliteter. Vi har allerede nu et stærkt og godt samarbejde med Herlev Kommune – blandt andet om at inspirere flere til at blive faglærte i fremtiden. Helt konkret har vi også et samarbejde med grundskolerne, hvor eleverne får undervisning af vores faglærere på NEXT Herlev i valgfaget håndværk og design, som vi med det nye reformudspil kunne bygge videre på,« lyder det.

Så spørger man rektoren for Herlev Gymnasium & HF er der flere byggesten at tage fat på, inden uddannelsesreformen forventes at træde i kraft i 2030.

»I den bedste af alle verdener kommer vi til at kæmpe for både at udbyde stx og epx, og så rækker vi ud til vores venner på folkeskolerne og finder ud af, hvad det er for en overgangsperiode, vi kommer til at sidde i, for reformen rammer ikke kun ungdomsuddannelserne i 2030. Folkeskolerne vil også sidde med en særlig opgave i forhold til de elever, der skal motiveres, hvis de ligger mellem 2 og 6 i karakter. Og så rammer det også Herlev at 10. klasse ryger. Der skal vi også ruste os til at tage elever ind, der ikke har gået i 10. klasse,« påpeger Mads Glendorf.

Med en reform af ungdomsuddannelserne vil regeringen gøre op med den tendens, at flere unge de senere år har valgt erhvervsuddannelserne fra til fordel for gymnasieuddannelser som hf, hhx og stx. Fremover skal flere have mulighed for at tage en gymnasieuddannelse, der dækker alle behov – uanset om man er praktiker eller boglig. Det skal gøre, at færre modsat i dag vælger en uddannelse, som de dropper ud fra eller ikke får brugt. Hvad angår htx, som pt. er udfordret på elever, oplyses det i udspillet, at der arbejdes på at integrere den helt eller delvist i stx.

Regeringen vil med afsæt i udspillet indkalde partierne i Folketinget til forhandlinger om en reform af ungdomsuddannelserne.