Tocifret millionbeløb skal få flere elever til at blive i folkeskolen

Med en økonomisk håndsrækning fra Børne- og Undervisningsministeriet på hele 24.335.000 kroner fra i år og frem til og med 2027 kan Herlev Kommune nu være endnu mere ambitiøs på folkeskoleområdet. Spørger man borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) skal pengene bruges på en indsats, der allerede er i gang, og som handler om at skabe rammerne for en folkeskole, som både kan rumme de børn og unge med særlige behov, men også dem, der ellers er velfungerende.

»Den dagsorden, vi prøver at sætte i Herlev, som jeg også er med til at sætte på landsplan (formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, red.), handler om, at alle i udgangspunktet har ret til at gå på den lokale skole. Desværre har vi skabt en skole, som for mange børn er blevet for smal. Så vi skal sætte en ramme, som alle børn trives så godt som muligt i,« forklarer han og tilføjer, at det i sidste ende handler om at få så mange som muligt til at blive i folkeskolen, og det er dét, som opprioriteringen af PPR-området (Pædagogisk, Psykologisk, Rådgivning, red.), som pengene er målrettet, skal hjælpe til med.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministeriet, at pengene skal gå til ‘flere hænder i PPR’, men også til at ‘understøtte det pædagogiske personale i PPR i det forebyggende arbejde og skabe øget tilstedeværelse i dagtilbud og grundskolen’. PPR er i øvrigt en kommunal rådgivning, hvor lærere og pædagoger ved kommunens skoler og dagtilbud samt forældre kan henvende sig for at få råd og vejledning vedrørende børn og unge frem til det 18. år.

Den her indsats, som vi sætter i værk, skal gøre, at langt flere børn kan blive i den lokale folkeskole, fordi der er de rigtige rammer at trives i

Udfordret ifølge tallene

Udover Herlev har Brøndby, Ishøj, Albertslund og Ballerup i nærområdet også modtaget støttemidler, og i pressemeddelelsen ses det, at Herlev er blevet udvalgt, fordi det er en af de kommuner, der ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets socioøkonomiske indeks for 2024 rangerer højest på det relative udgiftsbehov i forhold til børnetallet på basis af en række socioøkonomiske kriterier.

»Herlev er sammen med andre omegnskommuner omkring København blandt de 10 mest udfordrede kommuner på den socioøkonomiske statistik, men det er ikke det blik, vi har og omverdenen har på os selv, fordi vi er gode til at levere en kommunal udvikling med blandt andet en høj beskæftigelse på trods af det. Men på de objektive tal falder vi ud som en kommune, der er udfordret,« siger borgmesteren, der understreger, at kommunen er i gang med at tage hånd om udfordringerne.

»Det her skal sætte mere skub i en udvikling, som vi har arbejdet med i en årrække og gøre den almene skole bedre egnet til at håndtere elever med særlige behov, så de kan blive i klassen med de andre. Men det kræver, at der er noget faglighed tilstede, og derfor er der et stort ønske om, at vores PPR med de dygtige medarbejdere de er, kan få bedre tid til også at være stærke og understøttende i samarbejdet med lærerne i skolerne,« uddyber Thomas Gyldal Petersen og bemærker:

Skal kunne rumme alle

»Det er ikke bare nyttigt for børn med særlige behov, men også for børn uden særlige behov. Den her indsats, som vi sætter i værk, skal gøre, at langt flere børn kan blive i den lokale folkeskole, fordi der er de rigtige rammer at trives i,« siger han om det, der er målet, og som man tidligere kaldte ‘inklusion’.

Men det er ifølge borgmesteren blevet et negativt ladet begreb. Dog er målet det samme. At en folkeskole skal kunne rumme alle slags elever, uden at det går ud over fagligheden og trivslen. Folkeskolen skal kunne ‘mere for flere’, som han siger.

»Med de her penge skal vi løfte ambitionsniveauet endnu mere for at skabe et endnu bedre afsæt for, at de børn og unge, der vokser op her, får mulighed for at kunne påbegynde og færdiggøre en uddannelse og udleve deres drømme,« påpeger borgmesteren.

SE hvad de andre kommuner har fået her

FAKTA:

· Pengene er afsat ifm. finanslov for 2024, hvor det blev besluttet at afsætte en pulje på 50 millioner kroner i 2024 og 80 millioner kroner årligt i 2025-2027 til flere hænder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) til de ca. 10 pct. af kommunerne, der har det største behov for flere medarbejdere i PPR. Puljen skal hjælpe PPR-personalet med forebyggende arbejde, så de kan være mere til stede i dagtilbud og skoler.

· Kommunerne er udvalgt, fordi de rangerer højest på Indenrigs- og Sundhedsministeriets socioøkonomiske indeks for 2024, der måler kommunernes relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier.