Kommunekunst-kassen er lukket – nu handler det om at bevare

Hvis man sætter sig for at lede efter kunst i det offentlige rum i Herlev, er der faktisk ganske meget. Fælles for skulpturer, vægudsmykninger, pladser og så videre er, at de for størstedelens vedkommende er blevet til i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. Dengang havde man nemlig en kommunal konto kun til kunst og sågar en kunstkonsulent. Men det var dengang.

»Som det er lige nu, så har vi ikke i Herlev Kommune en særskilt konto til indkøb af kunst. Vi har ikke en automatik i, at når vi afsætter 20 eller 30 millioner kroner til et byggeri, så afsætter vi i det én eller to millioner kroner til opsætning af kunst. Det findes ikke længere. Men det fandtes engang,« forklarer Thomas Gyldal Petersen (S), der har sagt ja til at mødes med Herlev Bladet for at fortælle, hvad kommunen så gør for kunsten – for noget gør man, og det kan opleves i disse dage.

LÆS OGSÅ: Ung kunst bagved kirken

Karl Åge Rigets (1933-2001) værk fra 1992, der før sad på Herlev Kommunes tidligere rådhus på Herlev Bygade 90, er nemlig blevet flyttet til Herlev Medborgerhus, da rådhusgrunden skal ombygges til boliger. Værket er en del af tre, som skulle udgøre en kulturakse gennem bygaden fra et gavlrelief på AKB’s byggeri på hjørnet af Kobbervej og Herlev Bygade forbi vandskulpturen ved indgangen til Herlev Bygade 90 og til det nu nedtagne gavlrelief på den gamle rådhusvæg. Værkets flytning til medborgerhuset er ikke sket henkastet. Som reglerne foreskriver for ‘stedsspecifik kunst’ har man nemlig konsulteret enken til Karl Åge Riget, Vibeke Riget (nu hvor han selv er død), og sammen med hende planlagt og fået blåstemplet det nye sted. Enkelte elementer er der ikke blevet plads til, hvorfor det er aftalt, at de kommer op på kommunens kunst- og kulturcenter Gammelgaard.

Men hvorfor kaste penge efter at bevare gammel stedsspecifik kunst?

Artiklen fortsætter under billedet.

Nyt liv til gammel kunst

»Det er meget, meget vigtigt for os, når vi laver de her nydannelser og omskabelser, hvor noget bliver fornyet og forskønnet, mens andet bliver revet ned og så videre, at vi i det nye finder ud af, hvordan vi finder plads til at fortælle historien om, hvem vi var, og hvad vi gjorde engang. Og derfor har det også været vigtigt for os at finde plads til Karl Åge Rigets gavlrelief, ligesom det bliver vigtigt for os, at når byggeriet (Saxbo Byhave, red.) skal planlægges, så skal det gøres i respekt for den vandskulptur, som står der,« understreger borgmesteren, der forventer, at den kan blive stående.

Ligeledes forventer han, at Olaf Stæhr-Nielsens (1896-1969) ‘Monolitten’ foran rundellen ved det tidligere rådhus bliver bevaret i det nye byggeri. Ikke mindst fordi den er lavet i samarbejde med Saxbo Keramik, hvis gamle fabrik på hjørnet af Vindebyvej og hovedgaden også bliver bevaret og integreret i Saxbo Byhave. Faktisk bliver der åbnet for en ny ‘kultur-akse’, hvor der er gennemgang fra bygaden og helt til Saxbo-bygningen, forklarer han og påpeger, at kommunen i forbindelse med rådhusflytningen har gjort sig umage med at bevare og værne om den eksisterende kunst, fordi den udgiver et bindeled mellem fortid og nutid.

»Vi har taget al den kunst, der var inde i rådhuset, med og fundet plads til den i det nye rådhus. Meget af det har fået en mere synlig placering,« forklarer han og nævner billeder og plakater, som nu er kommet op i mødelokaler og på gange.

Artiklen fortsætter under billedet.

»Vi havde også en del kunst, som der ikke var plads til, som nu er kommet op, og meget af vores kunst har fået nyt liv. Hvis man eksempelvis kommer i Borgerservice nu, så vil man møde den meget store, flotte Bjørn Nørgaard-skulptur i keramik, som nu står meget centralt, når man kommer op ad trappen,« lyder det.

Borgmesteren nævner også Kirsten Christensens ‘Af kærlighed til naturen – snart er der ikke flere Hvaler’, som har hængt inde på det gamle Hjortespring Bibliotek og nu er kommet op igen i Rådhus Hjortespring. Det samme skal ‘Bølgen’ i rustfrit stål designet af lokalkunstneren Peter Hesk. Den hang også på det tidligere bibliotek – blot udenfor på et hjørne af murværket. Ifølge borgmesteren er man i dialog med ejeren af Hjortespringcentret om at finde en ny placering. Endelig kommer borgmesteren også i tanke om den berømte maler Sigurd Swanes vægmalerier lavet til den nu nedrevne Gl. Hjortespring Skole og udført direkte på væggene. De blev via en speciel teknik overført til plader og hænger nu i Foreningshuset.

»Det var jo også en relativt stor og bekostelig affære, men det var vigtigt for os, at det ikke forsvandt med skolen. Og på samme måde var det vigtigt for os, at de værker her ikke forsvandt med biblioteket,« fortæller han.

Hvad, tror du, borgerne får ud af, at kommunen bruger penge på kunst, uanset om det handler om at bevare eller investere i nyt?

Artiklen fortsætter under billedet.

Den røde tråd

»Hver eneste gang, man laver de her store udviklingstræk, så forsvinder der jo noget af det gamle. Og det er jo altid til diskussion, om det vi mister er mere værd, end det vi får. Og det, der i hvert fald er vigtigt for mig, og det tror jeg også er vigtigt for mange herlevborgere, det er, at vi aldrig nogensinde glemmer, hvem vi var. Vi skal jo aldrig glemme, at vi var en landsby. Derfor er det vigtigt for mig eksempelvis, at Hjulmandens Hus med gadekæret kommer til at stå. Det er meget, meget vigtigt, at den placering med vores kirke, med vores gadekær, med Hjulmandens Hus, at den placering så centralt i vores by kommer til at stå som et minde om landsbyen Herlev,« fastslår borgmesteren.

Når det er sagt, understreger han også, at det ikke kun handler om ‘det gamle Herlev’.

»Det er også vigtigt, at noget af den velfærdsarkitektur, som så blev udsmykket, og det kan være på skoler, det kan være på rådhuset, det kan være på biblioteker, at den historie ligesom også får lov til at blive her, fordi det er udtryk for en tid, hvor man havde mulighed for at prioritere det, men det er også udtryk for en tids kunstneriske udtryk,« lyder det.

Hvis man eksempelvis kommer i Borgerservice nu, så vil man møde den meget store, flotte Bjørn Nørgaard-skulptur i keramik, som nu står meget centralt

Derfor ser han også den offentlige samtidskunst som mindst lige så vigtig hvis ikke vigtigere end ny kunst, fordi den udgør en rød tråd gennem byens historie.

»Så vi også om 10, 20, 50, 100 år forstår, hvad Herlev var for et sted i 1909, hvad Herlev var for et sted i 1960, og hvad Herlev var for et sted i 2024. Det synes jeg er vigtigt,« vurderer Thomas Gyldal Petersen.

Det betyder ikke, at han ikke hilser ny kunst velkommen, men set fra hans borgmesterstol bliver det nok ikke med kommunale kroner lige foreløbig. Det kommer mere til at afhænge af, om man kan alliere sig med private investorer eller fonde, mener han og pointerer, at de jo også kan have en interesse i at bevare de lokale kunstneriske træk. Som for eksempel på Bangs Torv, hvor ejeren, C.W. Obel Ejendomme, har proklameret, at man agter at bevare de store vægmalerier i det nye boligbyggeri.

Herlev Bladet har forespurgt Statens Kunstfond om nye tal på, hvor mange kommuner, der direkte støtter etablering af ny kunst, som Herlev gjorde tidligere. Statens Kunstfond har svaret, at der den bekendt ikke er lavet nye undersøgelser af det og henviser derfor til den seneste på området: ‘Kunst i det offentlige rum’ fra 2018. Her fremgår det blandt andet, at mere end to tredjedele af kommunerne i 2017 tildelte midler til kunstprojekter, selvom de ikke er forpligtet til det.

Den samlede investering var på cirka 22 millioner kroner, står der i undersøgelsen. Fire millioner mere end i 2013. For forståelsens skyld bør man dog have med i betragtning, at kunstprojekter her er defineret bredt og ikke kun drejer sig om støtte til skulpturer og den slags. I den optik bør man også have i betragtning, at Herlev Kommune som en af få drifter et helt kunst- og kulturhus med omkring 2,5 millioner kroner årligt.

Se og hør mere om værkerne:

• Indvielse af opsætningen af Karl Åge Rigets værk på Herlev Medborgerhus’ gavl den 28. august kl. 17-18, Herlevgårdsvej 18, hvor Karl Åge Rigets enke Vibeke Riget fortæller om værket.
• Indvielse af Rådhus Hjortespring, Dildhaven 43, torsdag den 29. august kl. 15-16, hvor Kirsten Christensen fortæller mere om sit kunstværk.
• Indvielse af Herlev Rådhus, Herlev Hovedgade 110, 1.sal, fredag den 30. august kl. 14-15.