Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Trods skader har Herlev stor succes på isen: “Spillerne har virkelig grebet chancen”

På få dage lykkedes det Herlev Eagles både at vinde en suveræn sejr over Rødovre og besejre de danske mestre på udebane i Sønderjylland.

Det er naturligvis altid godt at vinde som sportsudøver, men Herlev Eagles’ sejre i sidste weekend er nogle af dem, som er ekstra dejlige. Sådan er det, når man både vinder over lokalrivalerne og de danske mestre.  

Først blev naboerne fra Rødovre udraderet 5-0 fredag aften på hjemmebane, og søndag vandt Herlev så i overtiden på udebane  i Vojens over de danske mestre  fra SønderjyskE med 4-3.

Efter en uafgjort dyst i ordinær kamp sikrede Herlev sig et ekstra point i overtiden, på samme måde som det skete mod samme modstander på hjemmebane for to uger siden. 

Det gør, at Herlev Eagles fortsat er på tredjepladsen.

Sæsonen er lang endnu

Høj træningsintensitet

Herlevs svenske træner Martin Gudmundsson er naturligvis tilfreds med tingenes tilstand lige nu. 

»Ja, det er rigtig godt. Der er en god moral på holdet, og både målmænd, forsvar og angribere spiller på et højt niveau,« siger han. 

Klubben har ellers været ramt af skader hos nøglespillere i begyndelsen af sæsonen, men Martin Gudmundsson oplever, at andre spillere er trådt til på fornemste vis. 

»De spillere, som har fået istid, har virkelig taget deres chance og spillet sig længere op i hierarkiet,« siger han. 

For at styrke bredden, og for at spillerne ikke skal brænde ud for tidligt, er der dog hentet et par forstærkninger på det seneste. 

Træneren oplever spillere, som træner hårdt og seriøst, og samtidig er der en god stemning. 

»Træningsintensiteten er rigtig høj, og spillerne er bevidste om, at de spiller for hinanden, der er en god mentalitet, og det er vigtigt. De skal synes, at det er cool at komme i skøjtehallen,« siger Martin Gudmundsson, som sender roser afsted til en af holdets rutinerede spillere, som han mener er god til at bakke andre spillere op med god moral. 

»Martin Asperup er han er en virkelig god hjælper for de andre både til træning og kamp,« siger Martin Gudmundsson. 

En lang sæson 

På trods af den flotte stime for tiden slår han dog koldt vand i blodet. 

Alle hold møder hinanden seks gange. Der er foreløbig spillet 9 ud af 48 kampe.

»Så sæsonen er lang endnu,« konstaterer han. 

Martin Gudmundsson har ikke en fast målsætning for, hvor Herlev Eagles skal ligge, når sæsonen er slut, hvor der efter grundspillet skal spilles kvart- og semifinaler, inden mesterskabet afgøres. 

Men der er dog et delmål. 

»Vi vil gerne i Finale4,« siger han. 

Det er ishockeyens pokalturnering, hvor de fire bedste hold efter 16 kampe deltager. Og det er Herlev jo ikke så langt fra at kunne kvalificere sig til. 

LÆS OGSÅ: Gammel kending kommer tilbage 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!