Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Åbningsdato for Meny er nu på plads

Skovlunde bliver i næste måned et supermarked rigere, når Meny slår dørene op for ny butik. Læs hvornår her.

Åbningsdatoen for den kommende Meny i Skovlunde ligger nu helt fast. Det skriver dagligvarekoncernen Dagrofa, som Meny er en del af, til Herlev Bladet.

Fredag den 23. august kan købmand Peter Hansen således byde Skovlunde og omegns borgere inden for i en stor, ny butik i det nyopførte bolig- og centerområde ved Torvestrædet 26, som kommer til at byde på slagter, delikatesse, fiskeafdeling, bageri og et stort udvalg af specialiteter, drikkevarer med mere.

»Vi ser virkelig frem til dagen. Ikke alene er det en meget flot Meny, vi er ved at skabe i Skovlunde. Det er også vores oplevelse, at lokalområdets borgere mangler et madmarked med det udvalg, som Meny står for,« lyder det fra Richo Boss, der er kædedirektør i Meny.

På åbningsdagen vil der være goodiebags til de første 200 kunder samt et væld af aktiviteter dagen igennem og i weekenden. Når tiden for åbningen nærmer sig, vil Meny melde mere ud herom, oplyser man.

Meny-butikken i Skovlunde bliver i øvrigt Meny nummer 116 i Danmark.

LÆS OGSÅ: Meny nærmer sig: Nu er der sat måned på den forventede åbning

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!