Atletik-aspiranter på spring til Herlevs helt eget sommer-OL

De fleste er bekendt med, at der i disse dage holdes OL i Paris, men det er nok de færreste, der ved, at der også er OL i Herlev. Og set lokalt kan man ikke sige, at OL i Herlev ligger i skyggen af Paris-legene, for den lokale sommerferieaktivitet, der går under navnet ‘Atletikskolen’, er faktisk uhyre populær. Det fortæller tovholder Stig Fog fra Herlev Løbe- og Atletikklub, som står for det.

»Vi bliver altid fyldt op med det samme, så atletik er åbenbart meget attraktivt,« siger han denne onsdag, hvor han og otte andre frivillige har travlt med at sætte de i alt 48 tilmeldte børn i gang.

»Det hvide må man godt røre, men man må ikke røre det blå. Det er giftigt,« lyder det fra en af de frivillige trænere, der er i færd med at fortælle børnene, hvordan man springer længdespring.

Dagens strabadser foregår på Herlev Atletikstadion, hvor børnene fordelt på fire hold med så opfindsomme navne som Brændt Omelet, Anders the gangster, OL-land og Lego, skal dyste i discipliner som speed længdespring, medicinboldkast, turbokast, speed bounce og stafetløb. Nuvel, ikke officielle olympiske discipliner, men lidt derhenad og mindst lige så hårde i sommervarmen.

det er legen, der skal være det bærende i det,

»Vi dyster altid på hold,« understreger Stig Fog og forklarer, at Atletikskolen først og fremmest vægter det sociale højt.

Det er måske også forklaringen på de mange tilmeldte:

»Jeg tror jo, det er fordi, børnene synes, det er sjovt, og så tror jeg også, at placeringen den sidste uge af sommerferien, hvor mange forældre er på job igen, på den måde er et belejligt tidspunkt. Og så lægger atletik op til, at man kan lave mange forskellige ting. I går skød vi med laserrifler ligesom til skiskydning og kørte på sportsløbehjul og legede paintball, så på den måde handler det meget om motorik, bevægelse og leg lige så meget, som det handler om at lære noget teknisk. Det sidste kan altid komme, men det er legen, der skal være det bærende i det,« vurderer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Følger med i OL

Atletikskolen, der altid ligger den sidste uge inden skolestart, er altså et tilløbsstykke uanset, om det er OL-år eller ej, men hvad betyder OL så for klubben?

»Ja, det bliver lidt spændende at se i næste uge, når vi starter igen, om det har givet yderligere på medlemsfronten, fordi det har været et OL-år, men vi kan høre på børnene her, at OL er noget, de følger med i.  Så når Duplantis (Armand Duplantis, olympisk guldvinder og verdensrekordindehaver, red.) springer stangspring, så har de faktisk hørt om det,« fortæller Stig Fog og tilføjer, at det samme gør sig gældende med hammerkasteren Katrine Koch Jacobsen fra Herlev, der som den første danske kvindelige hammerkaster deltog ved OL i år.

Det kan Mads Berthelsen på 12 år tale med om. Han er trofast OL-seer og går også til atletik i klubben.

»Det er dejligt at dyrke sport i det hele taget, men det, der gør atletik sjovt, er, at der er flere ting, man kan prøve som for eksempel spring, kast og løb,« siger han, der også lurer tricks af, når han ser atleterne på tv.

»For eksempel så jeg hækkeløb, og der kunne jeg se, hvordan de kom over hækken på en smart måde, og så kan jeg lidt efterligne det,« forklarer han, der på Atletikskolen har fået nogle af sine venner med, så de kan prøve kræfter med atletikken for første gang.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kan prøve det af i virkeligheden

Andre debutanter udi den ældgamle græske konkurrencesport er veninderne Ella Valentin på otte år samt Selma Ebbesen og Carla Nørregaard på ni år. Mens de sidder og spiser frugt i skyggen under tribunens tag, tygger de også på, hvad de synes har været sjovest indtil videre. De når frem til, at højdespring er den sjoveste disciplin, men som de påpeger, har de denne onsdag ikke prøvet alle grenene endnu, så de vil ikke lægge sig fast på noget. De ved heller ikke, om atletik er noget, de vil gå til fast, men:

»Vi synes, det var sjovt at prøve, og det er meget fedt, fordi man kan gøre nogle af de samme ting her, som der er mange, der har øvet sig på i hele verden,« siger Carla Nørregaard, der som de andre to også ser OL i fjernsynet.

Selma Ebbesen tilføjer, at hun også har set hende der, der kaster, og som er fra Herlev.

Nogle stolerækker fra de tre, sidder en hel række ældre piger. Det er de frivillige trænere, som til daglig selv dyrker atletik i klubben. Det er Vanessa Asante Peters på 15, Maja Bayer-Faber 15, Ida Laursen 13, Alice Asante Peters 15 og Lea Birkgård Lillelund på 14 år. De fordeler sig over en masse discipliner som løb, kast, sprint, langdistanceløb, højde- og længdespring, fortæller de.

Artiklen fortsætter under billedet.

Atletik er fællesskab

Hvorfor har I valgt at bruge den sidste uge af jeres ferie på at være her?

»Man lærer børnene at kende vildt godt og bliver også tættere med hinanden, og alt det, du har lært, kan du også lære andre,« påpeger de og fortæller, at børnene er gode til at tage imod.

»De er gode til at lære, de er engagerede og de prøver deres allerbedste,« lyder dommen indtil videre.

Nu er der jo OL i fjernsynet, og meget handler om atletik, hvorfor kan I godt li’ atletik?

»Fællesskabet,« siger  de alle i munden på hinanden og fortsætter:

»Og venner og glæden ved sport.«

En af dem bryder ind og uddyber:

»Jeg tror, atletik har noget andet, alle er gode til et eller andet,« siger hun.

De andre stemmer i:

»Man hepper hele tiden på hinanden, og der er meget forskelligt, man kan være god til,« lyder det.

Hermed er salgsargumenterne givet videre, og så er det vel bare om at løbe, kaste, springe, eller hvad man nu foretrækker, ud i det.