Cirkus Summarum har indtaget ådalen med et helt særligt budskab

Hoppeborge, slushice-maskiner og popcornfabrikker var noget af det, der trak lange køer, da Cirkus Summarum torsdag havde premiere på årets sommerforestilling i Harrestrup Ådal ‘Den glemte barndomsskat’. Et 2 x 45 minutter langt stykke smørrebrød smurt med fire syngende og optrædende Ramasjang-stjerner, magisk cirkuslir i letvægtsklassen, små banale børnehistorier og drysset med masser af bjergtagende scenografi til sanserne. Det hele limet sammen af det velspillende DR Big Band, som lige booster oplevelsen en ekstra tand, og for stjernerne må være en luksus at have i ryggen.

Men før vi går mere ind i mørket under teltdugen, så lad os blive lidt på pladsen lige udenfor. For den er i sig selv et par sætninger værd.

For de uvidende har arrangøren Muskelsvindfonden gjort en dyd ud af at skabe en stor inkluderende legeplads, der på genial vis teaser og prepper børnene til det Ramasjang-univers, de kender så godt fra tv, og som de snart skal ind og opleve live.

Man kan klæde sig ud som sine Ramasjang-idoler, man kan røre, høre og dufte til deres yndlingsting, sove i deres senge og i det hele taget komme endnu tættere på dem end nogensinde før. Det hele orkestreret af en masse smilende frivillige, der tager børnefamilierne i hånden og sørger for den gode oplevelse, før showet overhovedet er startet. Samme frivillige står i øvrigt også ved udgangen efter showet og giver high fives samt siger pænt farvel til alle.

I år faldt premieren på den hidtil varmeste dag, hvorfor ‘regnbuen’, som sørgede for ‘lette byger’, hvis man løb ind under den, var ekstremt populær. Lige ved siden af stod tørrestativer til de børn, hvis tøj var blevet for vådt. Hoppeborgen med rutchebanen var også et hit og til de mere stille børn, var rejst et helt krea-telt, hvor man kunne klippe-klistre, lime og folde sig og sine kreationer ud i skyggen.

LÆS OGSÅ: Så er lokalt center genåbnet

Husk din barndom

Tilbage til showet.

»Så er der 10 minutter til forestillingen starter,« siger vistnok Motor Mille, en af Ramasjang-stjernerne, fra højttalerne. De andre stjerner er i øvrigt Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg, Onkel Reje og cirkusdirektøren Silja Okking.

Forinden siger en højttalerstemme, at man skal huske at købe popcorn. Børnefamilierne bliver taget i hånden fra start til slut, og det er vel meget godt og viser, at det vi skal ind til ikke er en helt almindelig cirkusforestilling – det er et show skabt til og for børn. Derfor kræver det heller ikke så meget at imponere de små som ved et ‘rigtigt cirkus’, og derfor skal man som voksen tage for eksempel Onkel Rejes stunts, hvor en knallert kører over hans mave, og Motor Milles akrobatikker, hvor hun ‘flyver’ rundt under teltdugen eller klatrer op i nogle opstablede stole, der nok er limet godt og grundigt sammen, med et gran salt. Stjernerne er trods alt ikke professionelle cirkusartister (selvom Motor Mille har en cirkusuddannelse), men værter og karakterer fra DR Ramasjang. Fair nok. Desuden bliver de suppleret af en ‘rigtig artist’ – Petter Wadsten, som man af en eller grund har ment skal være der – måske for at give det lidt ekstra cirkus-vibes. Han kan jonglere, men det er også det.

Årets forestilling handler om stjernernes barndomsminder, og selvom to af de hotteste, Kristian og Oda Omvendt, ikke er med, synes de tilbageværende gengangere at blive taget godt imod.

»Hygger I jer,« råber cirkusdirektøren Silja Okking ud til børnene, som med et højt utvetydigt skrig kvitterer tilbage.

Historien handler kort fortalt om, at stjernerne i et hul i manegen finder gamle glemte barndomsminder fra dengang, de var på ølejr sammen. Det får dem til at gå i barndom og afsløre hemmeligheder fra fortiden. For eksempel havde Hr. Skæg en usynlig ven, Rosa havde et magisk tisselagen, Silja var forelsket i Rosa og stjal hendes halskæde, mens Motor Mille klippede håret af alle dukkerne og farvede det.

Det hele munder ud i en fin morale, der handler om, at vi voksne også har været børn engang, vi har også tisset i sengen, og nogle gange har vi så travlt med at være voksne, at vi måske glemmer, hvordan det var og er at være barn. Som stjernerne finder ud af, behøver man ikke rejse tilbage i tiden for at genopleve minderne, man kan også godt lege pudekamp som voksen.

Voksensange og bandeord

Så langt så godt. For selvom Summarum er for hele familien, er det i realiteten for børn. Vi voksne er bare med, og så længe børnene hygger sig, så hygger vi os også. Derfor bliver årets forestilling måske lidt for voksen-agtig og nostalgisk, når Rosa synger ‘Holder øje med dig’ og mindes sin mor og det at iklæde sig hendes kjoler som barn. Og så i starten af showet, hvor det hele skal sparkes i gang. Eller når Silja synger ‘Verden er i farver’ eller Onkel Reje synger ALLE vers af Jens Vejmand (‘Hvem sidder der bag skærmen’). Bevares gode sange, og de synger alle godt, men det kunne også høres på børnene blandt publikum, at de sange var ukendt land og ikke interessante. Det var til gengæld Ramasjang-stjernernes egne sange, hvor publikum sang med, da Hr. Skæg gav den gas og det samme med den evigt upolitisk korrekte Onkel Reje og hans sang om børneorm, der får ‘røven til at klø’. Og apropos upolitisk. Alt med måde og i en passende kontekst. At der ryger en finke fra panden er efterhånden blevet Onkel Rejes ting, som vi voksne kan smuggrine overbærende af. Det blev dog lidt for meget, at også cirkusdirektøren ret så hyppigt luftede sit forråd af bandeord øjensynligt uden at tænke over det. Det bør man, når der er børn til stede.

Men overordnet en velspillet og flot forestilling om barndomsminder, der uden tvivl nu har skabt nye minder for alle de børn, der var der.

Cirkus Summarum: ‘Den glemte barndomsskat’, 2 x 45 minutter, manuskript Julie Ravnhøj, arrangør Muskelsvindfonden og DR Big Band. Spiller i Harrestrup Ådal frem til og med 17. juli. Derefter i Århus.