Plan i høring: Lavere hastigheder en vej til mindre støj

I Herlev Kommune er 2.975 borgere stærkt generede på grund af trafikstøj, mens 980 får forstyrret deres søvn. Det viser resultater fra Miljøstyrelsens EU-støjkortlægning 2022 – NORD2000 for Herlev Kommune.

I udkast til en ny ‘Støjhandlingsplan 2024-2029’ undersøger kommunen, hvordan man kan komme borgerne imøde og forebygge/reducere trafikstøjen. I den forbindelse kan lavere hastigheder være en vej at gå, fremgår det.

Ved bare at få bilerne til at køre ‘lidt langsommere’, som der står, på visse strækninger, kan man ifølge kommunens beregninger reducere antal støjplagede borgere med 1.268 personer ud af 7.287, som er udsat for støj over Miljøstyrelsens vejledende grænse på 58 dB målt i halvanden meters højde.

Spørgsmålet er så bare, hvordan får man bilisterne til at køre langsommere, og hvor skal de gøre det?

Her skal hastigheden sættes ned

Ifølge planen drejer det sig især om Herlev Hovedgade, Herlev Ringvej og Motorring 3, hvor der er forskellige støjreducerende tiltag, man kan arbejde med. Desuden er der lavet en helhedsplan for Hjortespringvej for blandt andet at kunne reducere hastigheden her, selvom det overordnede mål ifølge støjhandlingsplanen er at fastholde hastigheden på de 50 kilometer i timen.

I forhold til hovedgaden, hvor det nu anses for sandsynligt at kunne nedsætte hastigheden fra 60 til 50 kilometer i timen, da man også har gjort i det på Frederikssundsvej i Københavns Kommune, foreslås nogle justeringer af vejen. Det kan ske ved træplantning langs Herlev Hovedgade, og ved at køresporsbredden gøres smallere med nye plantebede og ny afmærkning.

I forhold til ringvejen er der i forbindelse med letbane-projektet blevet arbejdet med en hastighedsnedsættelse til 50 kilometer i timen, men kun for strækningen mellem Hjortespringvej og Herlev Hovedgade. På de ydre strækninger af ringvejen mod Gladsaxe i nord og mod Rødovre/Glostrup i syd fastholdes en hastighedsgrænse på 70 kilometer i timen.

Endelig ses det af planen, at Vejdirektoratet har været i gang med at undersøge muligheden for at øge kapaciteten på Motorring 3, da trafikafviklingen ofte ender med lange kødannelser. I den forbindelse har man også undersøgt, om nødsporet kan gøres til et permanent kørespor, og om hastighedsgrænsen kan sættes ned fra 110 til 90 kilometer i timen. I år forventer man desuden resultatet af, om det kan betale sig at forhøje de eksisterende støjskærme, lave nye støjskærme i midterrabatten og eventuelt forsøge sig med med drænasfalt. Alt sammen noget som forligskredsen, det vil sige de politiske partier bag Infrastrukturplan 2035, som blev vedtaget i 2021 skal blive enige om.

LÆS mere om miljøkonsekvensrapporten lige her.

Artiklen fortsætter under billedet.

Effekten plus minus jokere

I udkast til støjhandlingsplanen har kommunen også regnet på en række fremtidsscenariers påvirkning af trafikstøjen. Flere elbiler kan for eksempel også betyde mere trafikstøj, fordi elbiler typisk er tungere end brændstofdrevne biler og har bredere dæk. Derudover kan mere pakke- og varekørsel om aftenen/natten også påvirke støjen.

I forhold til elbilerne viser kommunens beregninger for eksempel, at antallet af støjgenerede borgere kan stige fra 7.287 til 9.243, hvis der kommer flere elbiler på udvalgte strækninger. Lægger man de nævnte pakke- og varekørsler oveni, vil tallet stige til 11.155 borgere belastet af støj.

Derfor har kommunen også vurderet, hvad man får ud af at efterkomme alle de støjreducerende tiltag, som har været i spil såsom fartvisere, støjdæmpende asfalt og lavere hastigheder. I den forbindelse lyder det:

‘Alle de beskrevne støjreducerende tiltag udført samtidig vil kunne betyde en reduktion i trafikstøj i/ved Herlev Kommune og vil kunne reducere de uheldige helbredsmæssige effekter af trafikstøj med cirka 11-14 procent i forhold til en før situation.’

Målt i eksakte tal betyder det, at der vil være 1.797 færre herlevborgere belastet af trafikstøj, idet man går fra 9.227 til 7.430 borgere. Regner man fremtidsscenarierne med, vil de 11.155 støjplagede borgere kunne reduceres til 9.991. Altså 1.164 færre.

Kommunalbestyrelsen skal efter de otte ugers høring, som planen netop er sendt i, og en hvidbog, træffe endeligt stilling i start februar 2025, hvorefter planen sendes til Miljøstyrelsen.

Indsend høringssvar her (uge 42-49)