Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Se billeder: Når Skovlundes børn samles en fredag i byparken

Go’ Fredag er en flere årtier gammel tradition i Skovlunde, og denne fredag samledes omkring 1000 børn i Skovlunde Bypark til alt fra svævebane over boldspil og musik til ansigtsmaling.

»Det er virkelig sjovt, og vi slipper for sidste time,« lyder det begejstret fra ni-årige Ida, som står sammen med Ingrid og Alma, som hun går i tredje klasse sammen med, og er klar til masser af aktiviteter i Skovlunde til Go’ Fredag i Skovlunde Bypark.

De glæder sig især til svævebanen, og så skal de også optræde.

Vi genopfandt den for omkring 10 år siden, og det holder stadig

Go’ Fredag er en tradition helt tilbage til 1990’erne, hvor klubber og fritidsordninger går sammen om at arrangere en underholdende dag for stort set alle børn i skolealderen i Skovlunde Bypark. Og denne fredag var der blandt meget andet svævebane, hoppeborg, mulighed for at skud med pil, håndbold og fodbold, optræden med musik og underholdning på en scene og ansigtsmaling.  Og der dukker omkring 1000 børn op i løbet af eftermiddagen, først de små, og siden slutter de større sig til.

De mindre børn bliver hentet af forældrene i byparken, og der kommer også mindre søskende til, der også kan deltage i noget af det.

Go’ Fredag er som nævnt en tradition, der har op imod 30 år på bagen, men i nogle år holdt den pause.

»Vi genopfandt den for omkring 10 år siden, og det holder stadig,« fortæller Mikkel Borregaard, som er daglig leder af Ellekilde Fritidscenter, der er en del af Klub Skovlunde.

Han sætter meget pris på, at klubben og BFO’erne i Skovlunde (Ballerup FritidsOrdning) kan samarbejde om dette særlige tilbud til alle skolebørn i Skovlunde. 55 medarbejdere var med i parken i grønne t’shirts med ‘Go’ Fredag’.

LÆS OGSÅ: Go’ Fredag for to år siden

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!