Smells like Herlev Gymnasium: En duft at gymnasieånden

Da jeg så en lærer med en Nirvana-T-shirt på Herlev Gymnasium & HF, mens jeg som journalist i juni 2024 gæstede fejringen af årets studenter, var det som om, at fortid og nutid smeltede sammen på forunderlig vis.

Det lugtede af teenage-årene, det duftede af gymnasieånden. ’Smells like teen spirit,’ som var rockgruppen Nirvanas store nummer, da jeg gik i 1.g, nok det største hit i mine år på Herlev Gymnasium 1991-1994.

Dengang var det utænkeligt, at lærerne gik i Nirvana-T-shirts. Det var ungdommens musik. Til gengæld var der flere af os elever, som havde sådan nogle, og når der var fest på gymnasiet, blev der hoppet rundt til musikken og headbanget med vores korte, halvlange eller lange hår, mens en maskine pumpede røg ud over dansegulvet til den skramlende guitarrock kaldet grunge, inden Abba og Dancing Queen tog over, jo der kunne også spilles diskomusik fra 1970’erne. Og når der var indtaget en vis mængde øl, var nervøsiteten røget, og der blev ’danset’ på en ikke særlig elegant måde. Vi forsøgte nok også at imponere pigerne, men det lod de sig ikke imponere af, nogle af dem hoppede dog selv med. Anderledes elegante prøvede vi at være i smoking til den årlige lancier til gallafesten, som markerede gymnasiets fødselsdag.

At hoppe rundt til rockmusik og danse lancier beskriver meget godt mine tre år på Herlev Gymnasium. Der var mangfoldighed, og der blev dyrket mange forskellige genrer under trygge rammer, og Herlev Gymnasium var et eldorado for mig.

Jeg vil aldrig slippe dig, uanset om jeg er i Herlev eller ej

I dag er det mærkeligt at tænke på, at jeg har gået på Herlev Gymnasium i den første halvdel af gymnasiets eksistens for mere end 30 år siden. 

For at understrege tidsforskellen til i dag mindes jeg ikke at have set en mobiltelefon på gymnasiet i min tid, og internettet oplevede jeg heller ikke på nogen måde. Computere holdt jeg mig på lang afstand af, men da det gik højt for sig, fik jeg mig en elektrisk skrivemaskine midt i 1.g.

Jeg er vokset op på Lundebjerggårdsvej i Skovlunde, hvor jeg både gik i vuggestue, børnehave, fritidshjem, folkeskole og ungdomsklub, her er jeg døbt og konfirmeret, og i fritiden gik jeg blandt andet i længere og kortere tid til guitar og spillede i band, svømning, håndbold, FDF og indendørs fodbold – og spillede en masse udendørs fodbold på græsplænerne mellem boligblokkene – alt sammen på den samme vej. 

Det var en god og herlig barndom, men da jeg var 16 år, var det som om, at det var rart at opleve, at verden var meget større, og jeg skulle løsnes fra min fastlåste rolle. Og to kilometer væk lå Herlev Gymnasium på Højsletten, og det var en helt ny verden med nye mennesker, hvor jeg stort set ikke kendte nogen i min klasse i 1.g i forvejen.

Udover at feste, drikke øl og dyrke musik, og hvad der ellers hører sig til af ungdomsliv, elskede vi at diskutere, blandt andet om Nirvana, Metallica eller Guns N’ Roses var størst inden for rockmusik, men også om politik, sport, filosofi, religion, film, medier og meget mere. Bølgerne kunne gå højt, og holdningerne var mange. Det var både i frikvartererne, men kunne brede sig til timerne, hvis nu temaet passede.

Jeg vil give Herlev Gymnasium topkarakter i mit liv. Jeg kunne udvikle mig personligt, tilegne mig viden på mange forskellige områder og til tider begå dumheder, og på gymnasiet var der en tilpas både afslappet, engageret og nysgerrig atmosfære, så man kunne udvikle sig i et godt fællesskab. Jeg fik til gengæld ikke topkarakter i min studentereksamen, den lå pænt omkring middel.

Nogle fag interesserede mig mere end andre, her var samfundsfag blandt mine favoritter. Her skrev jeg op til kommunalvalget 1993 min første artikel til Herlev Bladet om socialpolitik sammen med fem andre elever, blandt andet en vis Thomas Gyldal Petersen. 30 år senere skrev jeg min næste artikel til Herlev Bladet, da jeg var blevet tilknyttet som journalist sidste efterår.

Vi havde gymnasiets inspektor Kai Rasmussen som lærer i samfundsfag, ham har jeg fornøjelsen jævnligt at hilse på i Herlev, efter jeg er vendt tilbage til at have en dagligdag her. Han stod bag et storstilet samarbejde med Herlev Bladet og lokal-tv, og vi holdt valgaften på gymnasiet med restaurant og underholdning ved blandt andet den unge komiker Casper Christensen og musikeren Billy Cross og hans band, og der var partilederrunde efter valgresultatet. Der blev tænkt stort, kreativt og uden grænser – lige Herlev Gymnasiums ånd.

Kai omtalte ved årgangens 25-års jubilæum i 2019 vores samfundsfagshold som et, han gennem sine mere end 30 år på gymnasiet virkelig husker som særdeles diskussionslystent, hvor meningerne blev heftigt diskuteret allerede i frikvarteret og fortsatte i timen.

For det ikke skulle være nok, blev Ali Alfoneh fra samfundsfagsholdet, som jeg også var klassekammerat med i A-klassen, valgt til kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet det år som lige fyldt 19 år.  Ved samme valg blev en anden ung, der var student fra gymnasiet et par år i forvejen, Henrik Hilleberg, valgt for de konservative. Og han sidder der som bekendt endnu.

Kære Herlev Gymnasium, stort tillykke med de 50 år, du fortjener et højt hurra, ja faktisk 50 øredøvende høje råb. Det seneste års tid har jeg pludselig set meget til dig igen, efter jeg blev tilknyttet Herlev Bladet, men selv de mange år undervejs, hvor jeg ikke har betrådte dine gange og lokaler, har du altid været med mig. Du har været med til at forme mig, og jeg vil aldrig slippe dig, uanset om jeg er i Herlev eller ej.

Blandt andet har jeg stadig her 30 år efter studentereksamen flere rigtigt gode venner, jeg ser tit, og gode bekendte, jeg ser i ny og næ, som jeg kender fra mine tre år på Herlev Gymnasium. Og når jeg ser de unge på Herlev Gymnasium & HF i dag, kan jeg se, at den sociale og engagerede ånd er fortsat, men naturligvis på en ny måde som ungdommen i dag står for, akkurat som vi i 1990’erne også gjorde ting anderledes end de unge i 1970’erne og 1980’erne.

Var alt virkeligt rosenrødt i de tre år? Nej naturligvis ikke, ind i mellem følte man sig uretfærdigt behandlet af nogle lærere, der var sure lektier, ulykkelige forelskelser og gode gymnasiekammerater, som blev smidt ud på grund af for højt fravær, eller som selv droppede ud. Men disse sure ting var også med til at tage hul på voksenlivet og lære en om livets ind i mellem hårde realiteter – og de kan ikke opveje de lyse sider ved de tre fantastiske år.

Jeg ved godt, at det nu hedder Herlev Gymnasium & HF, men jeg kalder det mest kun gymnasium i denne klumme, da det var sådan dengang i begyndelsen af 1990’erne. HF flyttede dertil, lige efter jeg blev student. Inden 1994 lå HF hos det daværende KDAS-seminarium i Skovlunde, og flere fra min folkeskole fortsatte der, men jeg ville væk fra 2740 og ud i verden – to kilometer væk til Højsletten i Herlev. Og det har jeg aldrig fortrudt.

LÆS OGSÅ: Gymnasiets historie: Prøvekaniner og venstreorienterede kys