Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Budskab fra kommunens snekæmpere

Serviceafdelingen i Herlev Kommune har kæmpet mod snemasserne siden onsdag sidst på eftermiddagen og er nu ved at være over det værste.

»Vi har været i gang siden klokken 16.40 onsdag, og så har vi stort set kørt siden – og kører stadig for at holde det nede, for der er stadig mange steder, hvor der ligger is og sjap,« lyder det fra Morten Movang, der er tilsynsførende i Herlev Kommunes serviceafdeling, som blandt andet står for snerydning og saltning.

ANDRE HISTORIER: Nomineret til Årets Frivillige i DIF

Han fortæller, at man pt. er over det værste og nu er i gang med snerydning på nogle cykelstier på de åbne strækninger, hvor det fyger og med villavejene, hvor der også bliver ryddet for sne og saltet. De ligger ifølge ham i det, man kalder for kategori 3, hvorfor Serviceafdelingen først måtte gå i gang klokken syv torsdag morgen.

Kategori 1 og 2, som er de veje, de først gik i gang med, er de mest befærdede veje, hvor blandt andet også busserne kører.

Vil gerne undgå dobbeltrydning

I forbindelse med snerydningen har den tilsynsførende et budskab til de herlevborgere og virksomheder, der selv har svunget sneskovlen. Han og sine kollegaer har nemlig i flere tilfælde oplevet at måtte vende tilbage til veje, de allerede har ryddet for sne, fordi de private ryddere har smidt sneen ud på veje og cykelstier og på den måde gjort det svært for de andre trafikanter.

Det her er ikke noget, vi ikke har set før. Det er bare længe siden, det har været forbi, så det her går ikke over i historien for os,

Når det er sagt, oplever han også nogle, som slet ikke har ryddet foran deres matrikel, selvom det er deres pligt.

Godt forberedt

Overordnet set er Morten Movang dog godt tilfreds med nattens og dagens snerydning, som de ifølge ham var godt forberedt på. Ikke mindst takket være de computerprogrammer, som de i samarbejde med DMI benytter. De giver dem radarbilleder, temperaturkurver og andre informationer blandt andet om temperaturerne i vejene, som de kan følge med i takket være de målere, som er installeret rundt omkring. Derudover snakker de i Herlev også sammen med serviceafdelingerne i de andre kommuner, så de kan koordinere arbejdet.

Over det værste

»Sådan en indsats som den her planlægger vi allerede samme dag, hvis vi kan se, der kommer noget i vejrudsigterne, så det her vidste vi nogenlunde godt. Vi ved også, at de næste dage byder på ingen nedbør, men dagsfrost, så når vi har nået det hele i dag, kan saltet, som vi henter i Gladsaxe, holde nogle dage,« fortæller han og tilføjer, at de altså ikke kommer til at køre i døgndrift som nu.

ANDRE HISTORIER: Har brugt over 40 millioner på skimmelbekæmpelse

»Typisk når man får nogle dage med frost, så bliver vejene tørre, så vi skal bare være glade for, at vi ikke bor i Nordjylland. Det her er ikke noget, vi ikke har set før. Det er bare længe siden, det har været forbi, så det her går ikke over i historien for os,« vurderer den tilsynsførende, der har fire ansatte fra Serviceafdelingen til at stå for arbejdet og derudover nogle underentreprenører bestående af otte mand på syv ruter.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!