Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Corner er tilbage på Gammelgaard

Velkendt københavnsk kunstnergruppe udstiller igen i Herlev.

I juni indtager kunstnersammenslutningen Corner for andet år i træk Gammelgaard, det gamle landsted på Gl. Klausdalsbrovej, hvor de med flere hundrede nye værker har blik for fællesskabets styrker og forandringens kraft sammen med en række gæsteudstillere, så der leveres kunst på tværs af generationer.

Gammelgaards leder, Pernille Fonnesbech, er glad for, at Corner også indtager udearealet omkring Gammelgaard, som hun betegner som en udstrakt hånd til hele lokalsamfundet. 

Kunstnersammenslutninger er et både særligt og etableret fænomen i dansk kunst – således også Corner, der i år fylder 92 år. Der er lagt op til en begivenhedsrig måned på Gammelgaard, der ud over udstilling også byder på stafetomvisninger med udvalgte kunstnere fra Corner, workshop i papmaché med Corner-medlem Mia-Nelle Drøschler, foredrag om Corners engagementer under den kolde krig bag jerntæppet ved kunsthistoriker Kristian Handberg og bustur til nogle af kunstnernes atelierer og udsmykninger, herunder Christian Schmidt-Rasmussens nye udsmykning af metrostationen på Mozarts Plads.

LÆS OGSÅ: Historien om Gammelgaard fortalt af den tidligere leder

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!