Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Tidligere spøgelseshus: Nu er størstedelen af lejlighederne afsat

Over halvdelen i huset ved Skovlunde Station er nu lejet ud, efter man begyndte forfra ved nytårstid.

Det er et boligbyggeri, som har levet en stærkt omtumlet tilværelse, både før det stod færdigt, men også efter. 

På et tidspunkt i begyndelsen af 2023 var huset lige ved Skovlunde Station helt tomt, da der skulle rettes op på diverse fejl i byggeriet, som havde generet beboerne, der var flyttet ind og hurtigt flyttet ud igen, siden byggeriet stod færdigt i 2020. 

Det forholdsvis nye hus blev derfor betegnet som spøgelseshuset. 

Så det går fremad

Det gamle posthus 

Men de tider er forbi. Nu er 16 ud af 28 lejligheder lejet ud. 

»Så det går fremad,« konstaterer Aske Sommer, ejendomsadministrator i Newsec, som står for udlejningen. 

Ifølge hans orientering går det fint i huset nu.   

Placeringen af byggeriet er velkendt for de fleste i Skovlunde, det er dels lige ved stationen, og samtidig er det der, at byens posthus lå. 

Posthuset lukkede og blev revet ned i 2016, og siden da har der været en omtumlet historie for boligbyggeriet. 

Byggeriet gik i stå, før det overhovedet var kommet i gang, og i 2018 overtog Orange 4 ApS projektet for at bygge 28 boliger klar til indflytning ved årsskiftet 2018-2019.

Byggeriet gik i stå igen, fordi entreprenøren Råhus var gået konkurs i januar 2019. 

Ud og ind

I september 2020 overtog Mango Property Holding ApS ejendommen med AXA Investment Managers Deutschland GmbH som reel ejer, det var i samme periode, at de første lejere netop var flyttet ind. Og her viste det sig, at der var masser af fejl i boligerne, som gjorde at huset blev tømt en overgang. Det skulle der være rettet op på nu. 

Det er fortsat Mango Property Holding Aps, som er ejer med Newsec som administrator.

LÆS OGSÅ: Da de første lejligheder blev lejet ud efter genåbningen i vinter

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!