Danmarks første ‘Fit First’-klasse skal booste og få bevægelse tilbage på skoleskemaet

I en tid hvor flere studier peger på, at mistrivslen blandt danske skoleelever stiger, hvor bevægelseskravet fra skolereformen i 2013 på 45 minutter dagligt  har slået fejl og skal afskaffes, og hvor der med en ny skoleaftale er udsigt til færre idrætstimer i udskolingen, skal der gøres noget. Det mener i al fald Bjørn Møller, der er idrætslærer på Herlev Byskole og bagmanden bag et firstmover-projekt, hvor en 7. klasse fra Herlev bliver Danmarks første ‘Fit First’-klasse.

LÆS OGSÅ: Årets pensionistskovtur – har aldrig oplevet så stor tilfredshed

Før vi tager med ham ud i Idrættens Hus, hvor projektet torsdag officielt blev skudt i gang, skal vi måske lige definere, hvad Fit First er: Der er tale om et koncept, som Syddansk Universitet (SDU), Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) herunder 23 specialforbund har udviklet for at undersøge effekterne af højintens bevægelses- og idrætsundervisning for blandt andet at se på, om elevernes sundhed, trivsel og faglige indlæring forbedres. Konceptet er udviklet til indskoling, mellemtrin og udskoling, og alle skoler kan gratis prøve det af i et år og dermed bidrage med resultater til forskningen, da det er støttet fra 2020 til 2025. Herlev Byskole og Bjørns 8. klasser deltog selv i 2022. Men hvad er så det nye?

Artiklen fortsætter under billedet.

En Fit First-klasse

»For cirka et år siden fik jeg den idé at starte en Fit First-årgang,« fortæller Bjørn Møller fra Anja Andersen Hallen i Idrættens Hus, hvor de 23 firstmovers netop er sat i gang med at varme op.

»Alle skal have pulsbælter på,« lyder det i baggrunden fra Malte Nejst Larsen fra SDU og Fit First – han er også tovholder på projektet med 7. klassen.

Bjørn Møller fortæller videre, at han hurtigt fik opbakning fra folkene tilknyttet Fit First samt byskolens ledelse og skolebestyrelse. Dog var det bare vigtigt, at landets første Fit First-klasse ikke blev forvekslet med kommunens idrætsklasse, påpeger han.

Hvad er forskellen?

»Vi har fokus på fysisk og mental trivsel, mens idrætsklassens elever typisk har fokus på én bestemt sportsgren, de går til i forvejen,« forklarer han, der med den nye klasse gerne vil frem med det budskab, at bevægelse i skolen kan være med til at øge indlæringen.

For eksempel skal Fit First-eleverne have tre gange højintens-træning (veksler mellem perioder med intens aktivitet og perioder med hvile, red.) om ugen udover de almindelige idrætstimer. Og de aktiviteter kan brede sig over alle mulige forskellige slags sportsgrene.

Min erfaring er, at efter klokken 14 sker der ikke mere læring hos eleverne, så derfor gælder det om at få pulsen op og få noget bevægelse ind

Men går det ikke ud over deres almindelige timer?

»Skoledagene er ikke længere end i en almindelig 7. klasse, fordi vi blander bevægelsen ind i det faglige,« forklarer Bjørn Møller, der har gjort det før med andre klasser – bare ikke på en formaliseret måde som nu.

»Min erfaring er, at efter klokken 14 sker der ikke mere læring hos eleverne, så derfor gælder det om at få pulsen op og få noget bevægelse ind i timer som dansk og matematik,« siger han, der ikke er nervøs for, at det skal gå ud over fagligheden.

Tværtimod mener han, at mere bevægelse kan være med til at motivere eleverne og smitte af på de andre timer. Desuden skal han stadig som de andre lærere følge pensum for den pågældende årgang.

»Den 9. klasse, jeg lige har sluppet, havde det højeste snit,« påpeger han, der er fuld af optimisme og forventning til det treårige projekt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mere bevægelse – mindre skærm

»Det, jeg håber på om tre år, er, at eleverne har fået et stærkt fagligt udbytte, og at det er blevet en god harmonisk klasse, hvor der ikke er så mange konflikter og ikke så meget mistrivsel,« fastslår Bjørn Møller, der for at kunne måle på resultaterne har udpeget en kontrolklasse, som er en anden 7. klasse på byskolen, der følger et normalt skoleskema.

Han henviser til en undersøgelse fra Københavns Universitet fra 2018, hvor det ifølge ham er bevist, at hvis man får pulsen op i løbet af dagen, så lagres det, man lærer, bedre.

»Sund krop, sundt sind,« tilføjer han som en slags motto og fortsætter:

Jeg håber, vi kan skabe nogle resultater, som viser, at det gør en kæmpe forskel med to til tre timers bevægelse om ugen på det faglige, personlige og udviklingsmæssige plan for elverne, som vi kan give til politikerne på Christiansborg

»Jeg håber, vi kan skabe nogle resultater, som viser, at det gør en kæmpe forskel med to til tre timers bevægelse om ugen på det faglige, personlige og udviklingsmæssige plan for elverne, som vi kan give til politikerne på Christiansborg,« forklarer han, der har svært ved at forstå, hvorfor politikerne har skåret ned på idrætstimerne i udskolingen – en ifølge ham kritisk periode i de unges liv, puberteten, hvor kroppen vokser, og hvor bevægelse derfor er afgørende for ens videre udvikling.

»Unge har brug for mere bevægelse i en skærmtid, så vi skal lave et koncept, som vi om tre år, kan brede ud til hele Danmark,« lyder ambitionen.

Og Bjørn Møller har ikke noget mod at gå foran og vise vejen. Det har han heller ikke denne dag, hvor projektet officielt skydes i gang. Nu skal eleverne nemlig lave bip-test. En løbetest på tid, der handler om udholdenhed, og idrætslæreren løber med.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

»I skal sætte en fod på stregen, inden det siger ‘bip’. Testen gælder om at komme så langt som muligt, og laver man den korrekt, så ender man med at ligge ned på gulvet og hive efter vejret,« siger Magnus Gjesing Christensen, der er projektmedarbejder ved Fit First.

»Biiip,« lyder det fra højttalerne i hallen, og samtlige elever løber over mod den anden ende af hallen, inden lyden kommer igen – med kortere og kortere intervaller og flere og flere elever, der hiver efter vejret.

Ude på sidelinjen står Malte Nejst Larsen, projektlederen, med en bærbar computer, som han og sine kollegaer bruger til at registrere elevernes resultater. Som Bjørn Møller håber han også, at projektet og Fit First-konceptet kan være svaret på, hvordan med højintens aktivitet i skolen kan øge elevernes behov for bevægelse. Det er nemlig ikke et spørgsmål om, hvorvidt børn og unge har brug for højintens træning tre gange om ugen og en times fysisk aktivitet om dagen. Det har WHO og Sundhedsstyrelsen forlængst slået fast. Det handler mere om, hvordan man skal få det gennemført.

Man skal bevæge sig hver dag en time, når man er barn og tre af dagene en halv time med højintensitet

»Man skal bevæge sig hver dag en time, når man er barn og tre af dagene en halv time med højintensitet, og vores anbefaling er, at man gør det i skolen. Vi ser det som et problem, at der er en kæmpe spredning i, hvor meget børn bevæger sig i alt, og i skolen har vi dem alle sammen, og derfor er det et godt område at sætte ind,« siger han, der er klar over, at nogle vil mene, at det er rigeligt med én gang ugentlig idræt – resten kan de gøre i fritiden.

»Men så er vi bare ikke sikker på at få alle med, det giver en social slagside, og der er kæmpe social ulighed i sundhed. De bedre stillede har bedre sundhedsprofiler, sådan er det bare,« siger Malte Nejst Larsen, der også er spændt på at undersøge, om det smitter af på elevernes resultater, at de selv har valgt at søge optagelse i klassen – det er nemlig også noget nyt.

Ifølge en artikel fra Idrættens Analyseinstitut lever kun mellem 27-33 procent af de danske børn og unge op til anbefalingerne om fysisk aktivitet, og skal man forbedre de tal, har skolen et stort potentiale for at gøre de unge mere aktive i hverdagen.

Artiklen fortsætter under billedet.

En god start

Spørgsmålet er så bare, om det skal ske med Fit First. Indtil videre tegner det lovende. Det mener flere af de unge fra Fit First-klassen, som Herlev Bladet fangede i pauserne mellem dagens træning i Idrættens Hus.

»Man får mere bevægelse i timerne, så man ikke behøver sidde ned hele dagen. For eksempel hvis vores lærer kan se, at vi ikke gider lave så meget, så siger han, at vi skal ned og lave nogle aktiviteter, så kommer vi op og er glade igen. Så bliver man mere frisk i hovedet og kan lave noget mere,« lyder det fra 13-årige Hisham Shaman, der også går til thaiboksning i fritiden.

hvis man har haft en dårlig start på morgenen, så kan man komme ud og røre sig, og så man bliver man lidt gladere

Anton Berthelsen, også på 13 år, er enig:

»Det er fedt bare at røre sig noget mere. For eksempel hvis man har haft en dårlig start på morgenen, så kan man komme ud og røre sig, og så man bliver man lidt gladere,« forklarer han.

Benjamin Jacobsen Lemming, der er 12 år, supplerer:

»Det er bare fedt med sport i skoletiden og ikke kun efter. Man bliver klogere af at få mere luft og natur ind i hjernen,« vurderer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

 

Den nye Fit First-klasse består af 23 elever, hvoraf de seks er piger. Herlev Bladet fangede fire af dem efter snakken med drengene. Isabella Yasmin Matthis, Aleksandra Radic, Mille Munk Bjerre Lepine og Annika Dalsgaard Eildal, alle på 13 år. Også de er glade for den nye klasse, selvom der kun er gået to uger.

»Vi synes, det er meget spændende og vil gerne være mere aktive. Det er også sjovt at bevæge os mere i stedet for at sidde på stolen hele tiden. Man kan koncentrere sig lidt bedre, hvis man får noget luft, og man bliver også mere glad,« lyder det samstemmende fra gruppen.

Hvad håber I på at få ud af klassen?

»Vi håber, at vi kan blive mere sunde og glade og også, at vi kommer i bedre form og kan lære mange nye sportsgrene at kende,« siger de, der ligesom drengene er ret benovet over at være landets første Fit First-klasse.

Dagen i Idrættens Hus sluttede med en lille overraskelse, da samtlige elever fik spritnye T-shirts som bevis på, at de nu officielt er Fit First-elever. Forude venter mange spændende aktiviteter, hård træning, diverse kontrolmålinger, men garanteret også en masse sjov og grin. Og så må tiden vise, om eleverne kommer ud på den anden side med et sundere sind og en sundere krop.