Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Divisionsdrømme i Herlev Fodbold

Som en del af vores nye artikelserie om byens fodboldhold retter vi i denne uge fokus mod HI og deres fodboldafdeling, Herlev Fodbold.

Med en andenplads ved vinterpausen i Danmarksseriens pulje 1, ser det rigtig fornuftigt ud for Herlev Fodbold’s førstehold.

Man er på nuværende tidspunkt kun overgået af Slagelse, som fører tabellen med 34 point efter 14 kampe. Syv point mere end Herlev Fodbold.

»Vi vil udfordre Slagelse. De er et rigtig godt og robust hold, men vi vil gerne forbi dem, så vi kan komme op i 2. division, hvor vi selv mener, vi hører hjemme,« siger cheftræner Thomas Westh Hansen.

Nyt blod i trænersædet

Thomas Westh Hansen overtog trænerposten i efteråret, da Carsten Broe var nødsaget til at trække sig tilbage.

Den nye cheftræner har en fortid som både serie- og divisionstræner i blandt andet Avarta, Lyngby og Hvidovre.

Han har overtaget et hold i en god position, og han tror og håber på, at de kan blive liggende i den sjove ende og bide skeer med de vestsjællandske tropper på førstepladsen.

Holdet som helhed

Der er kun ét hold, der kan sikre sig oprykning fra Herlev Fodbolds pulje. Så det kræver en placering helt i toppen, hvis man vil gøre sig nogen forhåbninger om at tage skridtet op i 2. division.

For at nå det mål har Thomas Westh Hansen bestrabt sig på at sætte en målrettet træningsindsats i værks med fokus på hele holdet.

»Vi forsøger at opruste på alle parametre. Jeg har både brugt tid på vores spillere og staben rundt om. Vi skal som hold være afklarede med, hvordan vi vil presse og spille sammen. Det handler ikke så meget om det individuelle, men mere om holdet som helhed,« siger cheftræneren.

Han tilføjer, at hvis det ikke lykkes med oprykning i denne sæson, så er målsætningen, at det i hvert fald lykkes i næste.

Herlev Fodbold starter forårssæsonen den 24. marts klokken 14:00 mod Karlslunde på Herlev Stadion.

Læs med i Herlev Bladet i næste uge, hvor vi i artikelserien “Herlevholdene” tager temperaturen på B1973.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!