Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Kørte over for rødt og ind i bilist og busstoppested

Onsdag aften kørte to biler sammen i krydset Herlev Hovedgade - Herlev Bygade.

Heldigvis kom ingen ifølge København Vestegns Politi til skade, da to biler stødte sammen onsdag aften i krydset Herlev Hovedgade – Herlev Bygade.

Politiet oplyser, at man fik anmeldelsen klokken 21.18, og at der var tale om en vigepligtsforseelse.

Af rapporten fremgår, at den formodede skyldige kom kørende ad Herlev Hovedgade fra Ballerup-siden og kørte over for rødt i krydset ved Herlev Bygade – Engløbet. Her stødte vedkommende sammen med en anden bilist, der kom kørende fra bygaden. Det medførte et sammenstød, der resulterede i, at den formodede skyldige ramte og smadrede et busstoppested i nærheden.

Det nævnte er politiets umiddelbare opfattelse af hændelsesforløbet. En nærmere afklaring følger.

LÆS OGSÅ: Gåseholmvej afspærret

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!