Lokal sommerkrimi: Den døde linje – kapitel 1

Ud af bussens vinduer kunne Bo Hansen se studenter vælte rundt  med smånervøse smil. 

Så unge. Så dumme, tænkte han, imens bussen sled sig af sted på vejen fra Skovlunde til Herlev. 

Han var 50 år – lige ud. Og havde et job, der mere gav ham lyst til at hoppe ud fra en bro end at være med til fredagsøl. 

• • •

Der var engang, hvor den hellige ild knitrede i ham. Han ville flytte noget med det han lavede. Skabe resultater og være én, man kiggede på med et lille ankerkendende nik. Nu var folk mere flygtige i blikket. 

Bussens røde sæde brændte under hans bagdel. Det var for varmt til offentlig transport, men efter den nat i Ballerup, hvor de der åndsbollede folk var kørt efter ham og havde ringet til politiet, fordi han åbenbart slingrede, så havde kørekortet været væk. 

• • •

Han havde selvfølgelig vendt det til en opbyggelig historie om afvænning og klarsyn, da han skulle forklare de andre i kommunalbestyrelsen, hvorfor han pludselig kom vandrende fra busstoppestedet. Det var løgn. Han drak stadig som en skuresvamp i brun sæbe.

Men heldigvis var han så langt nede på listen i partiet, at de andre havde været klart  mere ligeglade end forundrede. Men pinligt havde det fandme været. 

Det var jo egentlig heller ikke hans parti, men hvis man vil noget i Herlev, så er der kun én mulighed. Et parti. 

I virkeligheden var han langt længere til højre i sine overbevisninger, men overbevisningerne var ikke i nærheden af at være stærke nok til, at han ville vælge et parti efter dem. 

• • •

Heldigvis havde hans parti flyttet sig godt til højre over de seneste par år i takt med at magtliderligheden havde taget til. Så den glæde var der da. 

Og så var der glæden derhjemme. Der var ikke meget godt at sige om det midlertidige hjem i Skovlunde, men kufferten den havde han.

Bo Hansen mærkede et frydefuldt gys blande sig med den lunkne bussved på sin ryg. 

• • •

Han så den for sig. Under sofaen, der blev til en seng om aftenen, når han orkede at folde den ud. 

Den lugtede heller ikke så meget mere. 

I aften ville han åbne den sammen med en god flaske hvidvin. Han drak egentlig hellere rød, men alderen havde skænket ham en solid hovedpine hver gang han tømte en rød. Så hvid måtte det blive. 

• • •

Bo Hansen steg af bussen tæt på Herlev Rådhus og satte kursen mod dagens udvalgsmøde. 

Han havde ikke læst dagsordenen, men han var rutineret nok til at vide, hvornår han skulle nikke, imens han satte øjenbrynene lidt på skrå i en lettere bekymret positur, der alligevel signalerede stor tiltro til, at formanden ville styre dem igennem. 

Det ville faktisk blive en god dag, tænkte han. 

Eller om ikke andet så en god aften. Bare ham. Vinen. Og kufferten. 

Fortsættes i næste uge…

Herlev Bladets sommerkrimi

· Skrives på skift af Herlev Bladets journalister

· Er ren fiktion