I weekenden går det løs til junior-DM i squash. Sebastian Pedersen og Sabine Petersen er to af de unge, der på hjemmebane skal forsøge at hente guldmedaljer til Herlev/Hjorten Squashklub, og de satser begge på en sejr.
Der kommer til at blive kæmpet fra frontwall til backwall, fra side til side og til allersidste sveddråbe, når det går løs til junior-DM i squash 2018 i Skinderskovhallen
Turneringen bliver slået igang fredag den 5. april klokken 18 og løber hele weekenden.
To af de største medaljehåb til DM hedder Sebastian Pedersen og Sabine Petersen.
Vi har sat dem i stævne på deres hjemmebane i Skinderskovhallen til en snak om hjemmebanen, træningen, og DM-forventningerne.
3-2-1
På trods af deres unge alder har både Sabine Petersen og Sebastian Pedersen har været med til DM en del gange efterhånden, fortæller de.
16-årige Sabine Petersen blev toer sidste år, men har ellers været vant til at tage sig af guldmedaljerne.
18-årige Sebastian Pedersen har fået medaljer de sidste par år, men ingen af dem har været af guld.
Det har han tænkt sig at lave om på denne gang.
»Jeg blev toer sidste år, og året før det blev jeg treer, så i år skulle jeg gerne blive étter,«siger han selvsikkert.
Og han er ikke alene om de høje ambitioner.
»Jeg fik også sølv sidste år. Clara Møller fra Thy tog førstepladsen. Men i år vinder jeg guld igen,« smiler Sabine Petersen.
De to unge talenter bruger op til turneringen mange timer om ugen i squashklubben.
Og de håber på, at de kan træne sig op til at udnytte hjemmebanefordelen.
»Vi har mest trænet ved at spille kampe inde på glasbanen. Vi er en af de eneste klubber i Danmark, der har sådan en bane, så der har vi en fordel. Bolden er lidt langsommere på den bane i forhold til de andre. Det er ikke en stor fordel, men vi tager, hvad vi kan,« siger 18-årige Sebastian Pedersen.
Udover selve banen håber de to unge squashspillere, at de kan udnytte hjemmebanen ved at få så mange mennesker i hallen som muligt.
Jeg vil råde alle folk til at komme op og kigge på noget god squash. Det er Danmarkseliten i junior-squash, jo.
På fredag giver Herlev/Hjortens unge squashtalenter alt for at snuppe DM guld.
»Jeg vil råde alle folk til at komme op og kigge på noget god squash. Det er Danmarkseliten i junior-squash, jo,« siger Sebastian Pedersen.
»Ja, og alle er velkomne,« stemmer Sabine Petersen i.
Junior-DM løber af stablen fredag den 5. april fra klokken 18.00 i Skinderskovhallen og finalekampene bliver spillet søndag den 7. april fra klokken 09.00.
Heleherlev.dk benytter cookies til at genkende dig, når du besøger os igen og kan hjælpe med feks at. levere helt anonyme data til 3. parts applikationer som Google Analytics som vi benytter.
Tekniske cookies
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistiske cookies
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing cookies
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks