Studenter klar til fest: Glæder sig til vognturen – ikke til tømmermændene

»We are the champions, my friends. And we’ll keep on fighting till the end.«

En masse nyudklækkede og håbefulde studenter marcherer ind i hallen, mens Queen’s ‘We Are The Champions’ spilles for fuldt drøn.

Translokationen på Herlev Gymnasium og HF er netop gået i gang, og samtlige følelser blandt studenter og pårørende spredes i hele hallen. Glæde, sorg, stolthed, spænding og alt, hvad der ellers følger med.

»Jeg er så stolt af dig, min skat« og »Nu lykkedes det endelig,« siger forældrene på skift, mens tårnene løber ned ad kinderne, og massevis af billeder bliver taget på stribe.

Men selvom tårerne får frit løb hos flere studenter og familier, er der ingen tvivl om, at det er glædestårer. Studenterne har netop fået sat et punktum for to og tre år med coronanedlukninger, talrige eksamener og masser af afleveringer, og derfor er det en stor forløsning for mange endelig at have fået den eftertragtede studenterhue på.

Ubeskrivelig følelse

Blandt de mange håbefulde og glædesfyldte studenter finder man 18-årige Freja Buhl Iversen, 26-årige Pernille Schultz og 20-årige Rebecca Lauruhn fra 2.P, der alle kan skrive under på, hvor stor en befrielse det er endelig at være færdig.

»Det er mega befriende endelig at være færdig. Det er sådan en dag, man bare har ventet på længe,« siger Pernille Schultz, der herudover er blevet kåret som årets HF-student på Herlev Gymnasium og HF.

Følelsen af endelig at være færdig kan Rebecca Lauruhn også skrive under på.

»Jeg er bare mega glad for, at det er overstået. Mere kan jeg simpelthen ikke sige lige nu,« siger Rebecca Lauruhn, der er så mundlam, at hun har svært ved at sætte ord på sine tanker og følelser i nuet.

Tæt på de tre HF-studenter finder man 18-årige Malte Immertreü Moltzen, 19-årige Conrad Christensen og 19-årige André Papineau Gottlieb fra 3.B, der ikke holder sig tilbage med at puste i deres fløjter og tænde for sirenen i deres megafon.

»Jeg er meget glad for, at det er overstået. Det er bare mega befriende, så nu skal vi ud og fejre det med en masse øl,« siger Malte Immertreü Moltzen, mens han skåler med sin øl.

Lige så glad og lettet føler André Papineau Gottlieb sig også.

»Det er fantastisk, og jeg er glad for, at jeg nu har det her symbol på, at jeg er blevet færdig. Og så glæder jeg mig meget til vognturen, men ikke til tømmermændene,« siger André Papineau Gottlieb, mens han viser de mange bidemærker, han allerede har fået i sin skygge på sin hue.

Rektor: Kunstig intelligens hjælper jer ikke

Translokationen byder på flere taler, masser af sang og musik fra rektor, lærere og studenter.

Rektor Jan Vistisen, der netop stopper for at gå på pension efter mere end 13 år som øverst ansvarlig, lægger i sin tale blandt andet vægt på, at selvom vi lever i en hverdag, hvor kunstig intelligens spiller en stor rolle, kræver det hårdt arbejde for at opnå succes senere i livet.

»Må jeg anbefale jer hårdt slid, sved på panden og mange timers træning, for der er ikke nogen hjælp at hente i chatGPT-en, når det kommer til stykket. Kære studenter, kunstig intelligens kan nok ikke i virkeligheden hjælpe jer. Hverken med linedans eller med at leve jeres liv,« siger Jan Vistisen i sin tale, mens han henviser til sangen, ‘Kære linedanser.’

Men det er ikke kun rektor, som stiller sig op foran flere hundrede mennesker med et klart budskab. 20-årige Rebekka Bagge Hansen fra 3.a, der er blevet kåret som årets STX-student på Herlev Gymnasium og HF, stiller sig også op for blandt andet at pointere, hvor stor en indvirkning COVID-19-pandemien havde, da hun startede i 1.g i 2020.

»I 2020 havde vi en lidt rough (hård, red.) start på gym. Der var ikke plads til så meget sjov, og jeg følte i hvert fald selv, at jeg lidt fik sluppet 1.G. Jeg var nok ikke den eneste, der var truet af trangen til at ville skifte gymnasium, i den tro at det var HG (Herlev Gymnasium og HF, red.), der var problemet. Det var hårdt, og der var mange, der faldt fra, men vi holdt ved, og vi holdt ud, og det blev godt igen,« siger Rebekka Bagge Hansen, der efterfølgende siger til Herlev Bladet, at hun ikke kan huske, hvornår hun sidst har været så nervøs.

Kreativitet har ingen grænser

Da samtlige studenter har fået deres eksamensbevis, sendes de traditionen tro afsted i de traditionsrige og pyntede studentervogne. Og når man læser bannerne på studentervognene, er der ingen tvivl om, at kreativiteten ingen grænse har.

På bannerne står alt fra: ‘Fraværet i Eng var højt, nu ta’r vi den med ro, thank god for kvote 2’ og ‘3.S havde mange diskussioner, I dytter, vi viser vores meloner.’

Og selvom der findes mange kreative muligheder for bannerslogans, er det ikke alle de pårørende til studenterne, der forstår budskaberne bag bannerne.

»Hvad betyder ‘incest’ overhovedet,« spørger én af bedsteforældrene, mens hun kigger undrende på det ene banner.

»Det behøver du ikke at få at vide lige nu. Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af, mormor,« siger én af studenterne med et stort smil.

Da vognene er klar til at blive sendt afsted, åbner studenterne den ene øldåse efter den anden, og armene hæves i vejret i takt med musikken, der er skruet så højt op, at det næsten er umuligt for de studerende at snakke med hinanden.

Mens vognene kører væk, står familie og venner og vinker farvel. Og selvom tårerne havde fået frit løb under translokationen, holdt det ikke forældrene tilbage for at få våde øjen igen.

»Pas på jer selv, og husk nu at drikke en masse vand,« råber én af forældrene, mens hun tørrer sig under øjnene.

»Hvis du med øl mener vand, skal de nok få indtaget en masse,« siger én af de andre forældre efterfulgt af et stort grin.

Har du en anden god historie, så skriv til camilla@herlevbladet.dk