Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Efter flere afslag: Herlev Svømning endelig med i fornemt selskab

Formand Jesper Kallesøe fra Herlev Svømning er glad og tilfreds efter denne uges kultur- og fritidsudvalgsmøde.

Af referatet fra denne uges kultur- og fritidsudvalgsmøde i Herlev Kommune er Herlev Svømning kommet i selskab med Herlev Eagles, BMS Herlev Basket og Herlev Bordtennis.

Det skyldes, at svømmeklubben efter gentagne forsøg nu endelig er kommet med i kommunens elitesatsningssamarbejde og kan se frem til 125.000 kroner årligt de næste tre sæsoner. Også selvom klubben stadig ikke opfylder et af de tre kriterier, som ellers hidtil har været afgørende for at kunne få del i puljen. Nemlig kravet om at give herlevborgerne muligheder for at opleve værdien af elitesport.

ANDRE HISTORIER: Studenter klar til fest

Har forsøgt at imødekomme publikums-kravet

De andre kriterier er:

  1. Markedsføring/branding af Herlev Kommune som sportsby med et aktivt idrætsliv og som en erhvervsvenlig kommune.
  2. Indfrielse af potentialerne ved et samarbejde om en række af Herlev Kommunes kerneydelser.

»Jeg synes jo ikke helt at det er et fair kriterium, så vi er kun glade for, at de den her gang ser lidt igennem fingre med det. Så det ikke kun er holdsport, der kan blive tilgodeset,« lyder det fra formanden for Herlev Svømning, Jesper Kallesøe, der er glad for, at politikerne med hans ord endelig har anerkendt, at Herlev Svømning også kan være en del af kommunens elitesatsning.

vi er kun glade for, at de den her gang ser lidt igennem fingre med det. Så det ikke kun er holdsport, der kan blive tilgodeset

Når det er sagt, tilføjer han, at man fra klubbens side har forsøgt at gøre svømning mere publikumsvenlig.

»Vi har ikke stævner hver anden weekend i hallerne ligesom blandt andet ishockey og basket, men vi havde prøvet at søge om at have mulighed for at kunne komme ind og se andre mesterskaber i Bellahøj Svømmehal for eksempel, hvor man holder Danish Open, men kommunen ville hellere have, at det var arrangementer, der blev holdt i kommunen. Svømning har jo ikke de store traditioner for at tage penge for at komme ind og se stævner, men der er ingen tvivl om, at hvis vi kunne holde større stævner, så ville vi gerne tilbyde, at herlevborgerne kunne komme op og se dem,« påpeger formanden.

Stillede ændringsforslag

Hvad skal pengene så bruges til?

»Det er helt klart konkurrencesvømmerne, vi kommer til at bruge flest penge på. Til træningslejre og så videre, og så satset vi stadig på, at vi får nogle med til OL, hvis ikke i 2024 så i 2028, og det koster bare at forberede svømmere på det,« påpeger Jesper Kallesøe, der også nævner ønsker om deltagelse i andre internationale stævner.

Udover Herlev Svømning har Herlev Eagles fået tilsagn om 1,4 millioner kroner pr. sæson til og med sæson 2025/2026 (været med siden 2018). BMS Herlev 200.000 kroner pr. sæson (med siden 2019) og Herlev Bordtennis 55.000 kroner pr. sæson (med siden 2020). De resterende midler 79.820 kroner i 2023 overføres til kommunekassen, fremgår det.

LÆS OGSÅ: Nye aftaler om elitesport gældende for tre sæsoner

Det ses også af referatet, at Enhedslisten stillede forslag om at gøre samarbejdsaftalerne gældende for et år ad gangen for at sikre, at flere idrætsforeninger, der udøver elitesport, løbende kan søge også. Radikale stillede et lignende forslag bare for to år ad gangen. Begge blev nedstemt.

Den samlede evaluering af aftalerne fremlægges for kultur- og fritidsudvalget på et møde i november 2025.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!