Arbejdstilsynet: Daglig vold, mobning og trusler på Herlevgaard Center

Tre afgørelser fra Arbejdstilsynet givet 20. marts 27. april og 4. maj i år tegner et dystert billede af arbejdsmiljøet på Herlevgaard Center i Herlev, som det så ud i tiden forud for Arbejdstilsynets besøg og afgørelser. Der er tale om vold mod ansatte flere gange dagligt, arbejdsulykker, mobning og langtidssygemeldinger.

Mens to af afgørelserne, som omhandler overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens regler, er blevet bragt i orden, har plejecenteret i forhold til den nyeste afgørelse, som er et påbud, fået en frist til at efterkomme det senest 15. september. Det fremgår af en aktindsigt, som Herlev Bladet har modtaget.

Påbuddet bygger på en vurdering af, at forebyggelsen af vold i arbejdet med udadreagerende demente borgere er utilstrækkelig. Det drejer sig især om syv beboere, som har en verbal og fysisk adfærd over for ansatte i form af tilråb, seksuel chikane, krads, spark, slag og dask.

ANDRE HISTORIER: Franarrede familiemedlem over 100.000 kroner

Derfor skal man ‘sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold er effektivt forebygget’. Og at ‘sikre, at de ansatte får tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risikoen for vold er effektivt forebygget’. Derudover skal Herlevgaard Center sørge for tilsyn med ovenstående og sikre, at de ansatte ikke løber nogen sikkerheds- og sundhedsrisiko ved at arbejde alene.

Det vurderer Arbejdstilsynet på baggrund af sit besøg, men også ud fra nogle arbejdspladsvurderinger af de ansatte fra efteråret 2022, hvori 24 ud af 33 ansatte, som har udfyldt besvarelsen, har anført, at de bliver udsat for vold i arbejdet med beboerne. ‘De ansatte oplyste, at de flere gange dagligt bliver udsat for vold,’ står der ligefrem. Desuden fremgår det, at flere ansatte føler sig utrygge, når de arbejder med beboerne, og det ses også, at de fleste af de arbejdsulykker, der sker på stedet, handler om vold. Der har som resultat af ovenstående også været flere længerevarende sygemeldinger, fremgår det.

Mobning og knytnæveslag

Herlevgaard Center består af 54 boliger fordelt på tre etager. I stuen og på 2. sal ligger de to skærmede afdelinger for demente med plads til 22. De varetages af det ene af plejecentrets to teams – Team 1, og det er fra det team, at en gruppe ansatte har oplyst til Arbejdstilsynet, at de føler sig utrygge på deres arbejde. Som nævnt gælder det især forholdet til syv beboere, men det fremgår også af Arbejdstilsynets afgørelse fra 20. marts, at især en beboer har skabt utryghed blandt personalet. Det skyldes, at beboeren, som beskrives som svært dement, udadreagerende og fuldt plejekrævende, har fastholdt personalet og dagligt forsøgt at slå og sparke personalet under plejen i en grad, at man måtte sætte ekstra bemanding på.

Jeg er mega ked af, at vores medarbejdere har følt sig utrygge. Vi ved godt, at de skærmede afdelinger er en type af arbejdsplads, hvor der er høje følelsesmæssige belastningskrav for personalet

Det var dog ikke tilfældet hele tiden, hvorfor det gik ud over en ansat, som under et plejebesøg hos beboeren forud for Arbejdstilsynets besøg 21. februar, blev fastholdt og slået flere gange med knytnæver i ansigtet. Det har efterfølgende fået plejecentret til at ansætte en vagtplanlægger og ændre vagtplanlægningen, så der altid er to fastansatte på de skærmede afdelinger. Desuden har man gjort vigtigheden af en risikovurdering mere tydelig over for de ansatte. Alt sammen som reaktion på hændelsen, men også som en direkte handling udsprunget af et strakspåbud fra Arbejdstilsynet givet 5. april i relation til den konkrete beboer.

Udover Arbejdstilsynets afgørelser i forhold til vold og trusler på de skærmede afdelinger har tilsynet også været forbi Herlevgaard Centrets 1. sal, hvor der er 13 almindelige plejeboliger og 15 beskyttede. Besøget skyldtes, at to ansatte igennem længere tid og regelmæssigt har krænket og mobbet hinanden. Blandt andet ved at tale dårligt om og til hinanden, ignorere hinanden og undlade at overlevere arbejdsrelaterede oplysninger til hinanden. Forløbet kulminerede i et fysisk opgør mellem de to. Siden har ledelsen holdt konfliktmæglingsmøder og opfølgningssamtaler samt sat fokus på trivsel, kommunikation og samarbejde.

Dét har man gjort

Herlev Bladet har forelagt oplysningerne i aktindsigten for Herlev Kommune med fokus på påbuddet af 4. maj, som siger, at Herlevgaard Centret ikke i tilstrækkelig grad har forebygget risikoen for vold på de skærmede afdelinger.

»Jeg er mega ked af, at vores medarbejdere har følt sig utrygge. Vi ved godt, at de skærmede afdelinger er en type af arbejdsplads, hvor der er høje følelsesmæssige belastningskrav for personalet. Selvfølgelig har vi en forpligtelse til at sørge for, at de er trygge ved at gå på arbejde. Derfor har vi også sammen med personalet været i gang med en handleplan oven på APV’erne, hvor kommunens demenskoordinatorer er inde over. Vi arbejder nu på flere spor: Dels får personalet faglig sparring og supervision i forhold til, hvordan man kommunikerer med udadreagerende demente. Dels har personalet været på workshop i nænsom nødværge (en slags selvforsvar, red.), der tager udgangspunkt i teknikker fra ju-jitsu, og så uddanner vi to instruktører fra vores egen medarbejderstab,« fortæller funktionsleder for Herlev Kommunes plejecentre, Pernille Bidsted.

Derudover er man begyndt at risikovurdere beboerne på en mere systematisk måde efter en rød, gul og grøn farve. Det betyder, at hvis der for eksempel sættes en rød magnet på tavlen ud for en bestemt beboer, så skal de være to ansatte om vedkommende.

»Vi har også fået overfaldsalarmer i alle telefoner, og vi tester dem i begyndelsen af hver vagt, så vi ved, at alarmen virker, og så personalet ved, hvordan de skal bruge den,« tilføjer Pernille Bidsted, der oplyser, at de forskellige indsatser kommer til at få et vedvarende fokus – for eksempel er hun også i dialog med Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold om et undervisningsforløb til efteråret næste år.

Vil gøre endnu mere

Hvorfor går I først for alvor i gang med at rette op, efter at Arbejdstilsynet har været på besøg?

»APV’erne satte fokus på konsekvenserne af en ny tendens og hvordan det påvirker medarbejderne. Vores beboersammensætning har ændret sig indenfor en ret kort tidsperiode. Vi kunne konstatere, at vi havde fået flere demente med udadreagerende adfærd. Så vi valgte sammen med vores arbejdsmiljørepræsentant at sætte særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Derfor kan man sige, at vi var gået i gang før – bare i mindre målestok,« forklarer funktionslederen, der tilføjer, at man før APV’erne havde haft fokus på corona, hygiejne og smittebekæmpelse.

»Så der er hele tiden flere konkurrerende dagsordener,« påpeger hun.

jeg synes ikke, man kan sige, at vi ikke har gjort noget, men der har været en stigning i de demensramtes udadreagerende adfærd, og det er den, vi har handlet på

Arbejdstilsynet vurderer under sit besøg, at jeres indsatser ikke er tilstrækkelige – hvad gør I efter den vurdering?

» Dér, synes jeg, vi handlede hurtigt. Arbejdsmiljøtilsynets straks-påbud blev ophævet omkring to uger efter, da de accepterede vores handleplan og indsatser på baggrund af påbuddet. Og vi er som sagt i gang med flere tiltag, hvoraf flere er implementeret. Heldigvis har vores medarbejdere tillid til, at de kan sige tingene højt, så vi har brugt tilsynet som løftestang til at få speedet endnu mere op for processen,« understreger Pernille Bidsted.

Men hvorfor har I ikke handlet tidligere – det stigende antal ældre og heraf demente har jo været kendt i flere år?

»Vi har tre demenskoordinatorer ansat, så jeg synes ikke, man kan sige, at vi ikke har gjort noget, men der har været en stigning i de demensramtes udadreagerende adfærd, og det er den, vi har handlet på i de sidste par måneder. Så det er ikke fordi, vi ingenting gjorde før. Der har hele tiden været faglig sparring. Den har bare ikke været tilstrækkelig med de episoder, der har været på Herlevgaard Center,« vurderer funktionslederen og påpeger, at der i de halvandet år, hvor hun har været ansat, ikke har været lignende tilfælde på Lærkegaard Center, som også har en skærmet afdeling med otte pladser.

Kræver mere arbejde

Hvor alvorligt synes du de her afgørelser fra Arbejdstilsynet skal tages?

»Der er en udvikling i beboersammensætningen, og når vores medarbejdere siger, at de er utrygge, så tager vi det meget alvorligt. Det er jo det, de tiltag, vi har iværksat, handler om, og som arbejdstilsynet har anerkendt. Det er også vigtigt for mig at sige, at vi ikke har ligget på den lade side. Og så handler det også om, hvilke beboere man har med at gøre,« understreger hun med tanke på, at de beboere, som både er svært demente og udadreagerende kræver en ekstra indsats.

Hvis antallet af udadreagerende demente stiger, har I så ressourcer nok, som det ser ud nu, til at imødegå de udfordringer, der kan være forbundet med det?

»Indtil videre har vi klaret os med omstruktureringer. Ikke i forhold til personalet, men i forhold til måden at arbejde på. Blandt andet laver vi vores risikovurderinger mere systematisk nu, så ja, noget af det tager længere tid på den korte bane og kræver mere, men jeg har ikke erfaring nok til at se, hvad det betyder på den lange bane. Men det er noget, vi kigger på og er i dialog med vores direktør om,« forklarer funktionslederen, der også oplever en stor imødekommenhed fra lokalpolitikerne i forhold til området.

Hun oplyser desuden, at alle demenspladser i Herlev er optaget, og at der også er venteliste.