Udvalgsformand: Mange sager om Gråpilevej er ikke udtryk for dårlig forvaltning

I 2020 fik Gråpilevej 24 ny ejer, og siden har netop den adresse fyldt en del, både i den kommunale sagsbehandling, men også i Herlev Bladets spalter. Der har blandt andet været artikler om hærværk på grunden, men også om en ulovlig afspærring, om hvad man må bygge på grunden og om, hvad borgere, foreninger og naboer synes om al den opmærksomhed, som stedet har fået og fortsat får. Ikke mindst fra forvaltningen.

LÆS OGSÅ: Retssag om ulovlig afspærring skudt til hjørne

Helt nøjagtig viser en aktindsigt, som Herlev Bladet har fået, at kommunen frem til slut maj i år har haft 95 sager til behandling i forvaltningen siden 2020. Sager, der både drejer sig om henvendelser fra grundejeren og andre, ansøgninger, tilsyn, aktindsigtsanmodninger, spørgsmål fra politikere, klager med mere.

Spørger man formand for Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, Marianne Dithmer (EL), er det ganske givet mange sager, men set med hendes briller, tror hun ikke, at det kunne være undgået.

Kan ikke klandre forvaltningen

»Jeg har fulgt Gråpilevej helt fra starten, og jeg tror ikke, at forvaltningen kunne have gjort det anderledes. Der er jo meget aktivitet på ejendommen og mange myndigheder involveret i sådan en sag, fordi ejendommen ligger i et fredet område, så jeg mener, at forvaltningen har gjort alt, hvad der står i deres magt og mere til. Jeg har ikke en finger at sætte på forvaltningens arbejde,« understreger hun.

Hun pointerer, at det også er ressourcekrævende for forvaltningen med alle de sager.

Jeg har ikke en finger at sætte på forvaltningens arbejde

»Der er ting, der skal behandles, man skal forholde sig til den anden side af sagen, og så skal man jo også være opmærksom på, at det er ikke er en almindelig parcelhussag, hvor der ansøges om en almindelig byggetilladelse. Det er en landbrugsejendom, som er fredet, og derfor er der nogle omstændigheder, som gør, at det bliver mere omfattende, uanset hvem der erhverver sig ejendommen,« påpeger Marianne Dithmer og bemærker, at de mange sager og det lange forløb også skyldes, at der noget lovgivning og nogle sagsbehandlingstider på området, som man skal overholde.

»Det er vi jo ikke herrer over, og det er også noget, der er der også for at beskytte borgerne,« lyder det.

Også ressourcekrævende for grundejer

Landmanden, som ejer Gråpilevej 24, mener for så vidt også, at der er mange sager, og at forløbet har trukket ud. I en mail til Herlev Bladet, skriver han, der ønsker at være anonym af hensyn til de konsekvenser, sagen har haft, at Herlev Kommunen kunne have afsluttet forløbet langt tidligere. Desuden at hans forløb med kommunen også har været ressourcekrævende for ham.

de millioner kroner, som sagsbehandlingen koster i skattebetaling, kunne i stede have været brugt til at ansætte noget sundhedspersonale eller en skolelærer

‘Hvis ledelsen i forvaltningen havde taget ansvar, havde sagen være behandlet for længst, og de millioner kroner, som sagsbehandlingen koster i skattebetaling, kunne i stede have været brugt til at ansætte noget sundhedspersonale eller en skolelærer,’ skriver han blandt andet og tilføjer, at han gentagne gange har klaget over sagsbehandlingen, men pt. er nået til at punkt, hvor han ikke kan komme i dialog med kommunen.

Herlev Bladet har også spurgt Herlev Kommune om, hvor meget behandlingen af de nævnte sager fylder hos kommunen, herunder hvor mange ressourcer man bruger på Gråpilevej 24, men kommunen har ikke ønsket at kommentere.