Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

0. klasse på Kildegårdskolen og alle deres sommerfugle optræder fantastisk

De er stjerner hele bundtet i 0.D på Kildegårdskolen Vest.

En urpremiere på mini-musicalen Villy Vrangvillig blev i dag torsdag opført i kælderen under Kildegårdskolen Vest. Det var 0.D der gav den som strålende skuespillere, og de kunne både synge, danse og bukke til den velfortjente applaus, der bragede ned mod dem fra de mange tilskuere, der var mødt op.

Det er folkeskolelærer Janne Aagaard, der er rejsende i børnemusik og børneshows, der har skrevet børnebogen med noder om Villy Vrangvillig, og hun var også på scene for at guide børnene igennem fortællingen om Villy, der i første omgang slet ikke vil noget. ‘Han vil ikke ind til byen, han vil ikke med til Fyn,’ som børnene sang. Og nu skal vi jo ikke give hele handlingen væk her, men en regnbue gør en verden til forskel og til slut har Villy fået et ganske andet syn på tilværelsen –  og et andet efternavn.

 

De mange sommerfugle

Efter forestilligen talte Herlev Bladet med Filippa på 6 år og Mikaela på 6 år fra klassen. Og det havde været helt vildt spændende at være med, fortalte de.

»Jeg havde sommerfugle i maven. Det er sådan, hvor du sveder og det kilder i maven,« forklarede Mikaela.

Det havde Filippa også. Og så havde hun helt styr på, hvad man skal gøre, hvis man føler sig sådan lidt sur og vrangvillig ligesom Villy.

»Hvis jeg er sur, så siger jeg bare ‘pyt.’,« forklarede hun.

Torsdag aften opfører børnene mini-musicalen for deres familier. Og familierne kan godt glæde sig. Herlev Bladet giver forestillingen 10 ud af 10 stjerner. Og så en ekstra til den elev, der slog sig lidt på mikrofonen og alligevel klarede det helt vildt flot. Så 11 ud af 10 stjerner faktisk.

 

LÆS OGSÅ: Stort cykelløb: Arbejder på de sidste detaljer der skal gøre Herlev til startby

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!