100 år går hurtigt når man har det godt

Lad det være sagt med det samme. Man kan ikke mærke på Else Rykær, at hun 17. februar runder et skarpt hjørne. Hele 100 somre er det blevet til, og selvom det for mange kan lyde som noget af en mundfuld, er tiden gået hurtigt, synes hun.

»Det ene år går og følger efter det andet. Det kommer snigende«, siger hun, der på en gråvejrstung onsdag byder inden for med lys i øjnene og kaffe og kage på bordet.

Det foregår på Lille Birkholm Centers 2. sal, hvor Else Rykær sidder i sin kørestol og venter på at komme på plejehjem. Hun vugger stille og roligt kørestolen frem og tilbage, mens hun fortæller.

Måske hun har svært ved at sidde stille, det vidner hendes aktive liv i hvert fald om.

Faktisk kørte hun indtil for fem år siden selv i bil, og ligeledes boede hun også for sig selv indtil efteråret sidste år, men så brækkede hun anklen, og det ændrede hendes boligsituation.

Så nu ser det ikke ud til, at hun kommer tilbage til lejligheden på Herlevgårdsvej, men nuvel.

»Det her er da også et udemærket sted«, siger hun om Lille Birkholm Center, som hun kender lidt til i forvejen.

Hun har nemlig været flittig bruger af Lille Birkholms aktivitetscenter.

Dagens Politiken

Netop det der med at holde sig i gang og se lyst på livet, det er Else Rykær god til.

»Jeg tror, det gælder om at have en positiv tilgang til tilværelsen og aldrig hænge sig i noget, der er gået skævt«, vurderer hun og tygger lidt på ordene.

»Det er jo dét, det gælder om«, påpeger hun og mener, det nok er det, der nu har givet hende over 100 år i bagagen.

»Det vigtigste for mig er, at mine børn har det godt, og så  er jeg så heldig, at jeg både kan huske og udtrykke mig stadigvæk«, lyder det fra fødselaren, der med et glimt i øjet hurtigt tilføjer:

»Man skal jo ikke sidde og falde hen«.

I det hele taget har Else Rykær mange glimt i øjnene, og  tanker og tale-gaverne fejler ikke noget.

Måske fordi hun dagligt  bladrer igennem sin Politiken, løser krydsord, spiller Wordfeud på iPaden og læser op til flere bøger om ugen, helst biografier. Og så er det lige meget, om de er på dansk eller engelsk.

»Jeg var aupair i London, da jeg var ung«, fortæller hun, der mestrer det engelske, men ærgrer sig over, at hun aldrig fik lært fransk.

For så kunne hun også have været aupair i Paris, lyder det.

Fordelen ved Herlev

Oprindelig er Else Rykær uddannet husholdningslærerinde og kommer fra Sydsjælland.

Hun flyttede til Herlev med sin nu afdøde mand i 1942, da han fik job i kommunen som bygningsinspektør. Senere blev han brandinspektør også.

»Vi flyttede ind i Herlevs første etagebyggeri på hjørnet af Herlev Hovedgade og det, der dengang hed Stationsvej (Toggangen, red.)«, fortæller hun, der efterfølgende rykkede til Snehvidevej i et hus, som manden selv havde tegnet.

»Dengang var Herlev ikke særlig attraktiv, det var et hul i jorden, men min mand ville ikke herfra, for han ville være med til at udvikle byen«, fortæller Else Rykær.

Hun kan huske, at Herlev på det tidspunkt bare var en landsby, men at udviklingen lå lige rundt om hjørnet.

Senere fik hun selv Herlev ind under huden, og da de rykkede i hus, så var det ligesom det.

»En af fordelene ved Herlev er jo, at den ikke er så stor, og det er godt, for så er der ikke så lang afstand mellem borger og kommune«, påpeger hun og tilføjer:

»Så kan man gå direkte til kilden, er det ikke dét, det hedder«.

På søndag fejrer hun sin fødselsdag med åbent hus for familie, venner og bekendte i Lille Birkholms aktivitetscenter, og det er fra klokken 13 til 16.