Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Borgerne inviteres med på råd i kampen mod trafikstøj

Herlev Kommune inviterer tirsdag til borgermøde om den støj, der påvirker byrummet nu, og den der kommer i takt med flere tilflyttere, mere trafik og ny infrastruktur. På mødet vil den nye støjhandlingsplan blive præsenteret, og der vil være mulighed for at høre mere om et nyt borgerpanel med fokus på støj.

»Problemet med støj er blevet så stort, at jeg kunne overveje at flytte herfra«, lyder det fra Karin Larsen, der er nabo til Herlev Ringvej.
Hun er også en del af ‘Miljøgruppen’ i boligafdelingen Herlevhuse under SAB, og ifølge hende har afdelingen i  mange år været plaget af trafikstøj dels fra Hillerødmotorvejen mod nord og Herlev Ringvej mod øst. Så meget desto mere glæder det hende, at Herlev Kommune nu inviterer borgerne med på råd i kampen mod støjen.
LÆS OGSÅ: Lugt- og støjgener fra Vestforbrænding kan ramme Herlev
Det sker på tirsdag med et borgermøde om netop støj, men er faktisk også allerede sparket i gang med den såkaldte Støjhandlingsplan 2018 til 2023, som kommunalbestyrelsen har vedtaget for nylig.
Nyt borgerpanel om støj
Udover en præsentation af den nævnte plan, der kan ses som et værktøj i forhold til, hvordan kommunen med fordel kan reducere trafikstøjen, vil Herlevborgerne også blive tilbudt sæde i et nyt borgerpanel med fokus på at drøfte muligheder for at komme støjen til livs.
Borgermødet er for alle, kræver ikke tilmelding og foregår i Herlev Medborgerhus tirsdag 27. november fra klokken 19.00 til 20.30. Der vil ifølge kommunen også være mulighed for stille spørgsmål.
Herlev Bladet dækker mødet og vil efterfølgende bringe et tema om samme.
Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2018 til 2023.
VIDEO: Miljøgruppen Herlevhuse ved Runddyssen: Tv. Karin Larsen, Claes Lyngholm Andersen og Yvonne Madsen.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!