Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Brand på Tornerosevej opstod formentlig i vaskerum

Beredskab Øst informerer om sidste uges brand på Tornerosevej.

Ingen kom heldigvis til skade i forbindelse med en brand på Tornerosevej torsdag sidste uge. Det oplyser Mikkel Bøhm, der er beredskabsinspektør i Beredskab Øst.

Han fortæller, at branden, der formentlig opstod i et vaskerum, hovedsageligt var i kælderen under et lejlighedskompleks.

Beredskab Øst modtog anmeldelsen klokken 23.13 og valgte ved ankomst til adressen at indsætte røgdykkere til slukning af branden.

Røgen bredte sig

Ligeledes blev der indsat røgdykkere i stuelejligheden til venstre, da der skete røgspredning til lejligheden.

Ifølge Mikkel Bøhm lykkedes det at fastholde hovedtrappen røgfri, og alle personer i ejendommen kom ud ved egen hjælp inden brandvæsenets ankomst.

Efterfølgende blev der foretaget eftersyn for øvrig røgspredning, og der blev ikke konstateret nogen røgspredning. Dernæst tog skadeservicevirksomheden over.

ANDRE HISTORIER: Herlevs fastelavns-fester i billeder

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!