Chris Minh Doky på Herlev Bibliotek

Når passionen og ambitionen skilles ad, så falder livet fra hinanden. Omvendt, så kan man faktisk klare sig med passionen alene, for den hiver nemlig ambitionen med.

Husk det, for det var i hvert fald et af de centrale budskaber, da verdensstjernen Chris Mionh Doky mødte et stort publikum på Herlev Bibliotek i onsdags og også i øvrigt ’bragte jazzen tilbage til Herlev Bibliotek’, som det indledningsvist blev forklaret.

48-årige  Chris Minh Doky med opvækst på Nørrebro og med en far fra Hanoi i Vietnam og en dansk mor, lægen og sygeplejersken, lå engang og nærmest gispede på stuegulvet og troede, at han skulle dø i det, der skulle vise sig at være et angstanfald på grund af stress.

»Men jeg kom tilbage på sporet med metoderne fra musikken«, forklarede han.

Knibe sig i armen

Det blev til en ærlig snak indledt med nummeret The Dapper King skrevet til en hjemløs mand i New York, som Minh Doky altid mødte tæt ved sin bolig.

Var det en ærlig snak om livet, karriere og om altid at blive fundet af musikken, så var det også et gennemløb af en karriere, så man næsten måtte knibe sig i armen.

Om drengen, der troede, at han skulle være læge, men lærte at spille klaver af sin far. Om en tid i Tivoli Garden sammen med gutterne fra Safri Duo i dag. Om at blive husbassist i La Fontaine hos Finn Ziegler og ikke kunne passe gymnasietiden på Sankt Annæ, fordi arbejdstiden var 23 til 04 og man lugtede af røg og ærligt talt var noget slatten i betrækket. Og om at tage til New York og blive røvet flere gange om dagen i et udsat kvarter, indtil den berømte komponist og jazzguitarist Mike Stern en dag ringer og tilbyder ham ’jobbet’.

Mus-samtaler

Torsdag aften var også beretningen om at turnere verden rundt og leve et liv i suset.

»Men hvor det at spille blev det sekundære. Ambitionen og passionen blev skilt ad«.

Og det var historien om at få kæreste, få børn og beslutte sig til at flytte hjem til Danmark. Og her bliver han så chef for DR’s Bigband og skal føre Mus-samtaler med medarbejdere og hænge sig i stramme tidsplaner. Indtil han så den dag ligger på gulvet og tror, at han skal dø, men heldigvis ikke gør det. For så at komme tilbage til musikken igen og stille sig i den ’musikalske flod’ uden at lade sig vælte af den.

Chris Minh Doky spillede Rain komponeret i Tokyo i ’the twilight-zone’ og Home Sweet Home til Kronprins Frederik og inspireret af perioder med hjemvé i New York.

Og i dag? Har aldrig haft det bedre, som han understregede. Men med den vigtige pointe:

»Tag intet for givet«.

Foruden at møde en verdensberømt musiker på en stormende torsdag aften i Herlev var det jo ikke en helt uinteressant aften. Den var faktisk ret lærerig.