Dobbeltdrabet i Sennepshaven: Femte mand anholdt
Endnu en svensk mand er blevet udleveret til Danmark og anholdt i forbindelse med dobbeltdrabet i Sennepshaven, fortæller Københavns Vestegns Politi. Han er nu den femte anholdte i sagen.
En 24-årige svensk mand er blevet udleveret til Danmark og anholdt i forbindelse med dobbeltdrabet i Sennepshaven den 25. juni. Det fortæller Københavns Vestegns Politi.
»Manden blev anholdt den 30. august af svensk politi på baggrund af vores efterlysning, da vi sætter ham i forbindelse med dobbeltdrabet i Sennepshaven. Han er blevet udleveret og anholdt i dag og er efterfølgende blevet sat overfor en dommer og varetægtfænglet i foreløbig tre uger,« udtaler Københavns Vestegns Politi, som ikke kan komme nærmere ind på mandens formodede rolle i dobbeltdrabet.
Den 24-årige er den fjerde, som er udleveret fra Sverige i forbindelse med dobbeltdrabet. En femte blev anholdt under en politiaktion i Aarhus få dage efter drabene.
Læs også: Svenske medier: Anholdte i dobbeltdrab fra Sennepshaven
Der er lukket for kommentarer