Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Doping-forskere indstillet til idrætspris

To forskere fra Herlev Hospital er indstillet til Kulturministeriets Idrætspris for deres opdagelse af, at dopingmisbrug hos vægttrænere påvirker negativt lang tid efter, de er stoppet.

Kulturministeriets Idrætspris behøver ikke gå til sportstjerner. I år har man nemlig indstillet Caroline Michaela Nervil Kistorp, overlæge ved Institut for Klinisk Medicin på Herlev Hospital, og ph.d.-studerende Jon Bjarke Rasmussen.

De er blevet indstillet for deres forskning i anabole steroiders negative påvirkning af vægttrænere flere år efter, de er stoppet.

»Jeg blev overrasket først, men vi er da enormt stolte og glade for det. Det er jo noget, der har betydning, fordi det vi forsker i er den utraditionelle del af hormonforskningen. Det er nyt i DK og i udlandet,  og med det in mente har det stor betydning, når man vælger et forskningsområde, at man får sådan en anerkendelse«, fortæller Caroline Michaela Nervil Kistorp, der understreger, at der er brug for fokus på området.

Ifølge hende kan man nemlig se, at misbruget er ved at brede sig ud over fitnesscentrets grænser.

»Misbruget er blevet mere udbredt, kvinder er også begyndt at tage det, og vi ser det også på studier som CBS, bare i mindre portioner, det er vores fornemmelse«, forklarer hun og understreger derfor:

»Det er vigtigt at kigge på de unge mennesker, der går rundt og tager steroider uden at vide, hvad det betyder for deres krop, og så håber vi at kunne nå nogen af dem, som overvejer at gå i gang med et misbrug, og at få dem til at trappe ud«, lyder det.

»Det, vi er bange for, er, at i og med, at misbruget er eksploderet, at det om 20 til 30 år bliver et folkesundhedsproblem«, siger hun.

Kulturministeriets Idrætspris uddeles 11. december.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!