Søndag klokken lidt over 11 blæste det to til tre sekundmeter. Fem til seks, så kan alle være med. 8 bliver det svært, og på 9 er det kun for de øvede.
Vurderingen kom fra dragemester Klaus Brandt Pedersen, som sammen med Oliver og andre gode folk stod for Dragedag nummer fire under Festugen.
»I princippet er det bedst, når det ikke blæser, for så er det jo sværest at flyve med drager,« bemærker Klaus Brand Pedersen.
Men på Dragedagen skal alle kunne være med. Var det også. 1. september og efterår i sigte. Med lidt regn og god stemning på trods. Festuge-arrangement for både familier og entusiaster.
»For mig er det blevet en livsstil at flyve med drager, og de skal ikke for højt op, for man skal kunne se dem,« forklarer Kurt Olsson, næstformand i Dansk Drageklub. Hans camper holder ved Kildegården og kommer i øvrigt rundt i landet. I næste weekend til en stor dragefestival på Rømø. Så hvis man vil have flere drager, må man derover. Herlev Bladets udsendte elsker Dragedagen, selvom arbejdspresset gør, at man ikke kan blive så længe. Så dagen kommer højt på stemningsbarometret. Vi har en video klar til dig, hvor du kan se en Panda flyve. Og så god søndag her, hvor Festugen klinger af.
Der er lukket for kommentarer