Endnu et tyveri fra en varebil
Fra 3. til 4. april sidste uge har der været ubudne gæster i en varebil på Bakkehøj i Skovlunde, oplyser politiet, der gerne modtager oplysninger. Læs også politiet gode råd.
Tyveri fra varebiler – her især firmabiler – er populært i disse dage, hvor det specielt er værktøj, der er i høj kurs. Senest skete det i sidste uge på Bakkehøj i Skovlunde, hvor der blev stjålet fra en Opel Vivaro i tidsrummet fra onsdag den 3. april kl. 16.00 og torsdag den 4. april kl. 06.30.
Det fremgår af Københavns Vestegns Politis døgnrapport.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.
LÆS OGSÅ: Sådan undgår man tyveri fra firmabilen
Gode råd
Derudover har politiet lavet en række gode råd, som man med fordel kan lade sig inspirere af.
1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks