Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Færre pladser til årets sommerferieaktiviteter

Renovering af faciliteter og udfordringer med at finde trænere gør, at færre børn end hidtil kan deltage i årets sommerferieaktiviteter. Antal udbudte hold og timer ligger dog på samme niveau som før corona. Der åbnes for tilmelding torsdag.

Torsdag 2. juni åbnes for tilmelding til årets sommerferieaktiviteter for de seks- til 16-årige, og det er bare om at rubbe sig, for ifølge Herlev Kommune er der færre pladser i år end hidtil.

LÆS OGSÅ: Norsk storsvindler er død

Det skyldes dels renovering af Herlev Rideskole, som gør, at pladserne her bliver begrænset samt udfordringer med at finde trænerkapacitet i foreningerne. Sidstnævnte har betydet, at foreningerne på nogle af de enkelte hold kan tage færre børn ind end normalt eller helt har droppet at udbyde hold i år. Herlev Kommune tilføjer dog, at mangel på frivillige kræfter i foreningslivet er en generel udfordring i Danmark på nuværende tidspunkt.

Samlet set oplyser kommunen, at antal hold og aktivitetstimer er på samme niveau som i 2019, hvilket er lidt lavere end i 2020 og 2021, hvor der grundet corona har været udbudt og solgt flere pladser på sommerferieaktiviteterne.

Natur, rapmusik og film

Hvad kan børnene så se frem til i år? Ifølge kommunen byder årets program som noget nyt på ‘Natur, mad og bevægelse’ på Naturcenter Kildegården, hvor børn og unge kan se frem til en uge, hvor de kommer helt tæt på naturen. Derudover Hest og pony, kreative hold på Herlev Billedskole, en pallette af spændende idrætsaktiviteter, forfatteruge samt rap-DJ og Filmcamp.

Alle hold er for børn bosiddende i Herlev i alderen seks til 16 år.

SE alle holdene her.

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!