Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Flere anholdte efter politiaktion i Herlev

Politiet var i går massivt tilstede i områderne omkring Peberhaven, hvor flere er blevet anholdt. Det skriver politiet på Twitter.

Adskillige politibiler med kampklædte betjente samt en helikopter i luften udgjorde en massiv politiaktion, der i går aftes fandt sted i områderne omkring Peberhaven.

Politiet blokerede for trafikken i området omkring klokken 19, kunne Herlev Bladet reportere om.

LÆS OGSÅ: Politiet søger vidner til seneste bilbrande.

Efter aktionen i går aftes skrev Københavns Vestegns Politi følgende på Twitter:

»Politiet har her til aften anholdt flere personer i Herlev. Det er sket i en sag som i en længere periode har været efterforsket på København Vestegns Politi i samarbejde med Særlig Efterforskning Øst og som alene implicerer en gruppe mistænkte kriminelle,« lød det fra politiet.

Af hensyn til efterforskningen kan politiet ikke komme med flere oplysninger, skrev de yderligere på Twitter.

Herlev Bladet følger sagen.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!