Flere personlige rekorder til Herlev-svømmere
Herlev Svømning stillede med 10 svømmere til Danske Årgangs Mesterskaber i weekenden.
Herlev Svømning var i weekenden med til de Danske Årgangs Mesterskaber, der er for svømmere i aldersgruppen 12-15 år. Stævnet foregik på Odense Svømmestadion, hvor Herlev Svømning i år kunne stille med 10 svømmere. Det blev til flere personlige rekorder og flotte medaljer.
Fremtiden tegner lovende…
På andendagen svømmede Amanda Da Silva sig til en 3. plads og tog dermed en flot bronzemedalje hjem til Herlev. Det var i disciplinen 200 meter medley i tiden 2.26.13 min. Tredjedagen bød på hele to medaljer til Herlev Svømning: Josephine Thomsen vandt bronze i 50 meter ryg, og Amanda Da Silva vandt sølv i 400 meter medley. Derudover fik Amanda Da Silva en pokal for at være den tredjebedste fly- svømmer – af alle fly svømmere årgang 2005, der var med til stævnet.
»Jeg ser et stort potentiale i vores årgangssvømmere. Fremtiden tegner lovende,« siger træner Frederik Frederiksen efter de resultater.
Læs også: Skøjtehal får nyt navn.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks