BMS Herlevs U16 piger har haft den vildeste uge, skriver klubben til Herlev Bladet. BMS Herlev’s U16 piger vandt påskemandag Nordiske Mesterskaber for klubhold i Stockholm efter at have slået de forsvarende mestre fra Alvik (Sverige) med 67-63 i finalen. Topscorer i finalen blev Maja Helwich med 23 point og Ella Fischer blev kåret som Scania Queen – den bedste U16 spiller i Norden.
Fortsættes efter billedet
Vinder DM-finalen
I weekenden blev der spillet DM i U17 rækken, og her vandt pigerne søndag DM finalen over Åbyhøj med 60-57.
BMS Herlev-pigerne er stort set alle sammen kun U16 og U15, så imponerende at de kunne slå Åbyhøj i DM finalen.
’Åbyhøj er faktisk også nykåret Nordiske Mestre i U17 rækken, hvilket gør vores pigers sejr endnu flottere, skriver sportschef Jesper Lundin.
Maja Helwich blev kåret som finalens MVP – altså most valuable player.
ANDRE HISTORIER: GALLERI: Se ørnene bag lukkede døre i deres jagt på bronze
Der er lukket for kommentarer