Herlev Bordtennis i DM-semifinalen
Med en klar sejr over Virum er Herlev nu endegyldigt med i medaljekampen.
Selvom det startede skidt, da Herlev i weekenden på udebane skulle spille mod Virum og med en sejr kunne sikre sig en plads i DM-finalerne, endte det med en Herlev-sejr på 5-1.
Bortset fra den første kamp, hvor Malthe Möregårdh tabte til Christian Kongsgaard med 3-2, vandt de lokale resten af kampene. Blandt andet vandt Herlevs blot 17-årige Daniel Björkryd mod Virums tidligere landsholdsspiller, 54-årige Henrik Vendelbo i en tæt kamp.
Sidste kamp uden betydning
Dermed blev den sidste kamp i grundspillet – ude mod Roskilde – dermed uden betydning. Herlev stillede op uden landsholdsspiller, Thor Christensen, som skulle til Tyskland for at spille. Han blev erstattet af Henrik Johansson, som kvitterede med en sejr over veteranen Allan Bentsen.
Det blev også til sejre for Malte Möregårdh Fredrik Cöster.
holdet vil spille sin chance og har god tro på sig selv efter en flot sæson, hvor vi ender på en klar tredjeplads
Derfor kunne Daniel Björkryd have sikret Herlev uafgjort med en sejr over Michael Maze i den sidste kamp, men den tidligere OL- og VM-medaljevinder var trods alt for stor en mundfuld, og dermed snuppede Roskilde sejren med 5-3.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Tre’er
Samlet vinder Roskilde bordtennisligaens grundspil med Næstved på andenpladsen. Herlev ender som tre’er og B75 fra Hirtshals løb med den sidste semifinaleplads.
»Næstved og Roskilde er lidt i en liga for sig – både økonomisk og sportsligt, så uanset hvem af dem vi ender med at møde i semifinalen, bliver det uhyre svært. Men holdet vil spille sin chance og har god tro på sig selv efter en flot sæson, hvor vi ender på en klar tredjeplads,« siger klubbens formand, Sten Nielsen, i en pressemeddelelse.
Roskilde har som vinder af grundspillet førsteret til at vælge sin semifinalemodstander. Når de har gjort det, fastsættes datoerne for semifinalekampene.
LÆS OGSÅ: Grin og glæde på gulvet
Der er lukket for kommentarer