Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlev forlænger med seks spillere – og sikrer sig en helt ny

Eagles har både sikret sig helt unge talenter og solid rutine til den kommende sæson

Efter det stod klart, at en stor stamme af primært svenske spillere forlader Herlev Eagles, har klubben nu sikret sig både forlængelser af en stor del af spillerne samt hentet rutinerede kræfter udefra.

I sidste uge stod det klart, at Tim Daly og Mathias Asperup skifter til Herlev. Derudover har man nu sikret sig 23-årige Rasmus Simonsen. De seneste fem sæsoner har forwarden med opvækst i Vojens tørnet ud for Odense. Denne sæson blev dog spoleret af en skade, men den er han ovre nu. Rasmus har skrevet under på en to-årig aftale med Herlev.

Hans positive energi på og uden for isen bliver vigtigt for den i øvrigt unge backbesætning

Seks forlængelser

Og så er seks forlængelser med markante spillere på plads. Den bare 17-årige Jeppe Kramer har skrevet under på en tre-årig aftale med Herlev Eagles. Han kom til Herlev fra Hvidovre, sommeren 2023. Han betragtes som en fremtidens mand, som Herlev vil uddanne til at bide sig fast som elitespiller. Han spiller på U18-landsholdet, som er i gang med VM.

Den lidt ældre Daniel Petersen på 21 år har efterhånden spillet i Herlev Eagles i tre sæsoner. Han har skrevet under på en ny et-årig kontrakt. Det samme har Philip Rafnsson og Mathias Hansen kontrakt for den kommende sæson. Også Mikkel Skjellerup, som har skiftet placering fra back til wing, har forlænget.

Positiv energi

Magnus Povlsen er en rutineret spiller, der fylder 30 år til oktober og forhåbentlig til at runde 500 kampe i den danske liga i løbet af den kommende sæson. Han har også skrevet under på en kontraktforlængelse med Herlev Eagles med et år.

»Den rutinerede backs egenskaber i omklædningsrummet og hans positive energi på og uden for isen bliver vigtigt for den i øvrigt unge backbesætning,« lyder det fra Herlev Eagles.

Herlev Eagles har syv backer på kontrakt. De håber, at Anton Johansson bliver den ottenede.

»Prognoserne for hans skader er meget positive, men det er endnu usikkert om vi får ham at se i Herlev trøjen i den kommende sæson,« udtaler klubben.

LÆS OGSÅ: Rutineret storspiller gør comeback i Herlev

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!