Herlevborgere bag forening som hjælper afrikanske gadebørn

»Vi hjælper dem, som alle andre siger ‘nej’ til.«

Gina Nzeba Tshiswaka Hagebro bor i Herlev med sin familie. Sidste år i februar stiftede hun foreningen ‘Congos Børn’ med det formål at hjælpe nogle af de mange gadebørn, der bor i Den Demokratiske Republik (DR) Congos hovedstad Kinshasa. Siden er det gået stærkt, og i dag driver foreningen et mindre børnehjem blandt andet takket være støtte fra sine 132 medlemmer.

Børnene er primært i alderen fra ni til 16 år, og det kan ifølge stifteren være en udfordring, for så kan de være sværere at nå ind til.

»Mange NGO’er hjælper de små børn, der er under fem år gamle, fordi de er ikke så ødelagte, men vi hjælper dem, som alle andre siger nej til, for de har bevist over for os, at de godt kan klare det og gerne vil lære,« fortæller hun.

Hun påpeger, at mange af gadebørnene er traumatiserede.

»Nogle af dem bliver kaldt ’heksebørn’, fordi deres familie tror, de er hekse og har slået deres forældre ihjel. Andre er forældreløse eller har fået en ny forælder, som gør, at de ikke længere må bo derhjemme,« fastslår hun og understreger, at det derfor er vigtigt at finde ud af ‘hvor slemt det står til’ – om der er noget at bygge videre på.

Blevet værre

Ifølge Gina Nzeba Tshiswaka Hagebro findes der over 20.000 gadebørn i DR Congo, og det er lavt sat. Derfor er hun godt klar over, at de umuligt kan hjælpe dem alle. Men nu er hun i gang, og spørger man hende selv, er hun først lige startet, selvom det har været en drøm, siden hun som 20-årig tog afsted fra Congo, hvor hun er født og opvokset, for at tage på højskole i Ryslinge i Danmark. Hun endte med at blive hængende. Der var nemlig borgerkrig i hjemlandet, hvorfor hun søgte asyl i Danmark, startede på sprogskole, kom ind på pædagogseminariet og nu arbejder som børne- og familiekonsulent i Furesø Kommune.

Det var også her, hun mødte arbejdskollegaen Anne-Lie Sjögren, som siden er blevet en del af foreningen og har rejst med hende til Congo.

»Gadebørn regnes som lavest rangerende i samfundet, nærmest som hunde. Der er mange eksempler på, at gadebørn bliver anholdt og fængslet og sat til at slås mod hinanden,« fortæller hun.

Gadebørn regnes som lavest rangerende i samfundet, nærmest som hunde. Der er mange eksempler på, at gadebørn bliver anholdt og fængslet og sat til at slås mod hinanden

Gina Nzeba Tshiswaka Hagebro tilføjer, at det var på den første tur tilbage til hjemlandet efter afrejsen i 1998, at hun besluttede, at nu skulle der gøres noget. Nu skulle drømmen blive til virkelig.

»Det var frygteligt at se den kontrast mellem det liv, der er i Danmark og så Congo. Krigen har gjort, at situationen er blevet værre på de 20 år, jeg har været væk. Det gjorde ondt, og jeg fik tårer i øjnene. Jeg vidste godt, det var slemt. Jeg har jo fulgt med i medierne, og min familie bor dernede, men at se små børn på gaderne dernede uden nogle forældre, det var hjerteskærende,« forklarer hun, der gav de småpenge, hun havde på sig, men hurtigt måtte indse, at det langt fra slog til.

»Jeg havde ikke nok penge. Det var dér, det ramte mig. Jeg kunne ikke lukke øjnene for det mere.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Ambassadører i børnehøjde

Allerede i maj 2023, tre måneder efter stiftelsen af foreningen, lykkedes det at finde et sted i Kinshasa, hvor børnene hver lørdag kunne komme og få mad, tøj og gode råd. Med tiden blev det en succes, men det var ikke givet på forhånd, for det skulle vise sig, at dét at få børnene til i det hele taget at tage imod hjælpen var svært.

»Mange gadebørn er organiseret i bander med en leder, som er tidligere gadebarn. De andre arbejder for ham,« fortæller Gina Nzeba Tshiswaka Hagebro, som derfor kontaktede sådan en leder.

Vi kan hjælpe måske 150 gadebørn, men det er stadig en dråbe. Til gengæld bliver de her børn, vi hjælper, ambassadører

»Han sagde: ‘Jeg kan skaffe jer 30 børn, hvis I giver mig 30 dollars’, så jeg betalte ham,« fortsætter hun, der hurtigt fandt ud af, at det var op ad bakke at hjælpe de børn, der var organiserede i bander.

Derfor søgte hun hen et andet sted i hovedstaden, hvor børnene var mindre organiserede, og det er her, hun med hjælp fra tre ansatte og 50 frivillige nu driver et børnehjem med soveplader også. Der er 15 styks, men indtil videre er der kun syv børn, for det er, hvad økonomien rækker til.

Planen for fremtiden

Er det ikke op ad bakke at kunne hjælpe så få, når I ved, at der er over 20.000 gadebørn, som trænger?

»Det er en midlertidig løsning, for vi har samlet penge sammen til en grund i udkanten (østlige del) af Kinshasa, hvor vi vil bygge et større børnehjem med plads til 100 børn eller mere. Vi har to hektar til børnehjem, skole og landbrug. Vi vil også lave fritidsaktiviteter og lektiecafé for at engagere lokalsamfundet på forskellige måder,« forklarer de to om den overordnede plan.

»Men jo, det er en dråbe i havet. Vi kan hjælpe måske 150 gadebørn, men det er stadig en dråbe. Til gengæld bliver de her børn, vi hjælper, ambassadører. Det bliver dem, der kommer til at sprede budskabet til andre. Vi hjælper dem til en bedre fremtid, så kan de måske gå ind og hjælpe nogle andre,« forklarer Anne-Lie Sjögren.

Både hende og Gina Nzeba Tshiswaka Hagebro frivillige og bruger deres egne penge på at rejse rundt til gavn for foreningen samt en masse timer ugentligt på at drifte børnehjemmet. De får hjælp af Gina Nzeba Tshiswaka Hagebro’s to søstre, der bor i Congo og tager sig af det praktiske på børnehjemmet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Wafande og FN

Selvom det hele er i sin vorden, tror de på, at de kan gøre en forskel. Nu handler det bare om at få opmærksomhed, og det tegner godt. Blandt andet har de fået den kendte danske musiker Wafande som ambassadør, og så blev de i starten af maj som en ud af 22 inviteret med til en FN-konference i Kenya for NGO’er, hvor 302 havde søgt.

»Det er svært som lille NGO at få noget opmærksomhed, for der er en kæmpe konkurrence. Men det særlige ved vores projekt er, at vi har så tæt kontakt. Vi prøver at engagere folk dernede og få bundet nogle bånd mellem Danmark og Congo,« forklarer Gina Nzeba Tshiswaka Hagebro, der også håber, at virksomheder, skoler og andre institutioner i Herlev kunne være interesseret i at høre mere – de kommer gerne ud, lyder budskabet.

»Vi fik 46.000 kroner i vores første donation til at indrette børnehjemmet. Vi startede med at købe senge. Du skulle have set de her børn. Også at se dem drikke vand fra hanen. Det var som om, det faldt fra himlen,« griner Gina Nzeba Tshiswaka Hagebro.

»Det er jo den følelse, der er så stærk. Det kender vi også fra vores job. Masser af børn, som har angst og mistrivsel, og det er svært at hjælpe dem alle, men den, som det lige lykkedes med at hjælpe, så er det jo guld værd for den familie, for det barn,« supplerer Anne-Lie Sjögren.

LÆS mere om foreningen her.

FAKTA om Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo)

• Hovedstad: Kinshasa
• Areal: Cirka 2,345,409 kvadratkilometer (Afrikas næststørste land efter areal)
• Befolkning: Over 89 millioner mennesker (skøn for 2021)
• Officielt sprog: Fransk
• Andre sprog: Lingala, Kikongo, Swahili, Tshiluba (nationale sprog)
• Regeringsform: Republik med en præsident som statsoverhoved
• Præsident: Félix Tshisekedi (pr. 2021)
• Uafhængighed: Fra Belgien den 30. juni 1960
• Valuta: Congolesisk franc (CDF)
• Næringer: Minedrift (kobolt, kobber, diamanter, guld), landbrug, skovbrug
• Naturressourcer: Store mineralforekomster, omfattende regnskove
• Største byer: Kinshasa, Lubumbashi, Mbuji-Mayi
• Klima: Tropisk med høj luftfugtighed og betydelig nedbør