Jonas lagde stofferne på hylden og tog ansvar for sit eget liv
Jonas Jensen på 20 år var godt på vej ud i noget skidt, men så røg hans kammerat ni år i fængsel, og det ændrede alt. Nu er Jonas stifter af sin egen virksomhed og vil gerne inspirere andre unge.
’Crown Service Scandinavia’. Det er navnet på 20-årig Jonas Jensens nystartede virksomhed, som sælger håndsprit, spritstandere og importerer fødevarer fra Asien.
»Crown står for ’kronen på værket’, jeg er ydmyg over, at jeg har klaret det, det er prikken over i’et, kan man sige,« fortæller ejeren.
Han henviser til alt det, der ligger til grund for virksomheden. En anerledes barndom, haltende skolegang og det usunde sociale miljø, der fyldte hans teenageår.
En løbebane, som det med nød og næppe lykkedes ham at slippe ud af til fordel for en ny og mere fremtidsorienteret vej.
Hvorfor og hvordan han slap væk, vil han gerne dele i håbet om at kunne inspirere andre.
Det dårlige selskab
»Nu er der mange af mine bekendte, som stadig lever det liv, og som ikke kan overskue konsekvenserne, og jeg vil gerne sige til dem: ’Brug tiden på familien eller arbejdet’. Vi mister mange kompetente unge, fordi de bruger deres energi negativt,« lyder det fra den 20-årige iværksætter.
Han bliver selv udlært elektriker og student til sommer via den kombinerede EUX-uddannelse, men det har holdt hårdt.
»Jeg har været ved at droppe ud 50 gange, og det er egentlig ikke, fordi jeg vil være elektriker, men det er vigtigt at færdiggøre noget, for det er for nemt bare at droppe ud,« forklarer han, der kom ind i elektrikerfaget via sin onkel.
På det tidspunkt var han allerede en del af det, som han kalder ’et negativt miljø’.
»Jeg har altid været grænsesøgende, og jo ældre man bliver, jo mere træder man i karakter, så i 7. klasse på Lindehøjskolen begyndte jeg at hænge ud og ryge joints med nogen fra de større klasser, og i 9. eskalerede det til andre ting,« fortæller Jonas Jensen, der fandt sammen med en gruppe, som havde det samme tomrum og noget med i bagagen hjemmefra som han selv.
Passede ikke ind
Hans forældre blev skilt som uvenner, da han blev født, og efterfølgende flyttede faren til Jylland. Derfor voksede han op hos sin mor, som kæmpede med stress og depressioner.
I skolen kunne han mærke, at han havde noget andet med hjemmefra end de andre og interesserede sig for nogle andre ting, som blandt andet den kriminelle underverden. Blandt andet rockermiljøet, som hans mor, der er pædagog, en gang havde været en del af og fortalte ham om.
»Det virkede fedt, at der var sammenhold, det inspirerede mig meget, men jeg var ikke gammel nok til at vide, at der også var konsekvenser ved det. Jeg syntes, det var sejt,« husker han, der ikke interesserede sig for skolen.
»Det faglige var ikke vigtigt for mig, jeg havde så mange andre ting, som jeg tænkte på, og jeg havde svært ved at forstå, hvorfor jeg skulle leve op til andres forestilling om at klare sig godt i skolen og anstrenge mig for at være en bestemt type, når jeg lige så godt kunne være sammen med mine venner, som ikke havde det sådan,« husker han.
Wake-up-call
På EUX på Frederiksberg voksede misbruget, og han begyndte at tage andre stoffer end hash. Men aldrig sådan, at han ikke kunne passe sit studie.
»Det begyndte at fylde meget i min hverdag, og det tog halvandet år. Jeg var meget i København og hang ud med de forkerte mennesker,« siger han, der heller ikke havde fået bearbejdet et nært familiemedlems selvmord nogle år forinden.
Derfor var dét, han havde tilfælles med de mennesker en masse uforløst ’bagage’.
jeg vidste jo godt, at det var forkert, men det er svært, når man er så ung
»Men det er ikke sådan, at jeg har oplevet svigt fra mine forældre, jeg er ikke gået sulten i seng eller er blevet slået, men der har bare været ting i mit liv, som har gjort, at jeg har haft det anderledes og ad omveje har fundet sammen med nogen, der har det på samme måde,« vurderer Jonas Jensen.
Han understreger, at han dybest set har fået en god opdragelse med gode værdier hjemmefra, specielt da morens nuværende mand kom ind i billedet.
»Så jeg vidste jo godt, at det var forkert, men det er svært, når man er så ung, at tage ansvar for sit liv, og konsekvenserne kan være fuldstændig uoverskuelige,« påpeger han, der som 17-årig fik et wake-up-call, da hans barndomsven fik en fængselsdom på ni år.
Et godt råd
»På det tidspunkt gik det lige så stille op for mig, at det her liv var ikke gratis, man bliver ikke millionær af de ting, som mange unge tror. Du kan ikke have et liv, hvis du lever på den måde,« siger han, der ikke kunne genkende sig selv længere.
»Det er ret svært at komme ud af et miljø, hvor alle dine venner er, men det var nødvendigt, så jeg begyndte selv at tage ansvar. Det er ikke det værd at spille fandango hele natten, det får man ikke et liv ud af,« forklarer han, der også fik hjælp fra sin familie og ikke mindst sin venindes onkel, som har et større firma og tog ham under sine vinger.
»Jeg begyndte også stille og roligt at genoptage kontakten til mine venner fra folkeskolen, så det er vigtigt ikke at brænde sine broer,« påpeger den 20-årige herlevborger, der i en ung alder er blevet klog på livet.
det handler om at tage ansvar og gribe de muligheder, der kommer
»Al den energi, jeg har brugt på at spille smart og hænge ud og leve det liv, har jeg fået vendt til noget positivt. Jeg tror, der er mange forældre, som ikke ved, hvordan de skal gribe det an, hvis de har et udfordret barn, men hovednøglen er sunde værdier fra starten af, for der kan ske en masse ting gennem livet, som er uforudsigelige, så det handler om at tage ansvar og gribe de muligheder, der kommer,« mener han, der er glad for at han sagde fra i tide.
»Der findes to typer mennesker i det (negative) miljø: Dem, der opdager det, inden det er for sent, og dem, der opdager det, når det er for sent, og så kan du ikke trække dig ud af det på samme måde, for så er du er fedtet for meget ind i det,« lyder det fra Jonas Jensen, der har ét godt råd til unge, der er i samme situation, som han var.
»Man skal aldrig give op. Det kan godt vende, men det handler om selv at tage et ansvar for sit liv og ikke dvæle ved sin fortid.«
Der er lukket for kommentarer