Politiet får hjælp udefra i jagten på gerningsvåbenet
Sidste uges eftersøgning i sagen om Louise-drabet fortsætter i denne uge.
Sidste uges eftersøgning efter gerningsvåbenet i den såkaldte Louise-sag fortsætter tirsdag og formentlig de følgende dage. Denne gang med hjælp udefra.
Ifølge efterforskningsleder Ole Nielsen er Forsvarets Advanced Search Team nemlig taget fra Jylland til Herlev for at hjælpe i jagten på gerningsvåbenet – formentlig en større kniv.
Samme sted som sidst
Eftersøgningen foregår ved Kagsmosen, samme sted som i sidste uge, hvor politiet søgte med hunde, men uden resultat. Denne gang bruges metaldetektorer i håbet om, at det kan kaste noget nyt af sig.
LÆS OGSÅ: Opdateret: Louise-drab – ny søgning efter gerningsvåben uden resultat
32-årige Louise Borglit blev dræbt 4. november 2016, da hun var ude i Elverparken for at lufte sin søsters hund. Det skete efter klokken 19 om aftenen. Morderen er endnu ikke fundet.
Har man tip og viden i sagen, kan man kontakte Københavns Vestegns Politi på 114.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks