Politiet holder øje ved skolerne
I de kommende uger kigger politiet med, når de mindste trafikanter bevæger sig i skole.
»Sikkerhed i trafikken er vores alles ansvar – og nu skal de mindste elever til og fra skole. De skal lære at færdes i trafikken, og de kan være usikre – så vis dem et særligt hensyn,« siger leder i lokalpolitiet, vicepolitiinspektør Søren Uhre, Københavns Vestegns Politi.
Lokalbetjente, færdselspoliti og patruljetjenesten vil kigge med på skolevejene:
»Vi intensiverer indsatsen ved skolerne, for det skal være sikkert og trygt at cykle eller gå i skole. Tænk over din egen adfærd i trafikken og giv ekstra plads, hvis du ser en lille dreng eller pige i trafikken,« opfordrer vicepolitiinspektøren.Vicepolitiinspektør Søren Uhre
SE DEN skønne video fra første skoledag.
Giv dine børn sele på
Betjentene vil tage en forebyggende snak med børn og voksne om trafiksikkerhed, men bødeblokken vil også komme frem, hvis bilister og andre overtræder færdselsreglerne ved skolerne. I løbet af skolestarten vil fotovognene også rulle ud med blitzen klar.
»Sæt farten ned ved skoler og på skoleveje, og husk at give dine børn sele på,« siger Søren Uhre.
Ved skolerne vil betjentene have fokus på høj fart, børn uden sikkerhedsseler, brug af håndholdt mobil, parkeringer til fare og øvrig trafikal adfærd.
Der er lukket for kommentarer