Eleverne lærte om penge, og det bør være obligatorisk, mener samfundsfagslærer

Galopperende ejendomsværdier, minusrenter og årsopgørelser. Det kan være svært nok for os voksne at forholde os til privatøkonomien i vores dagligdag, så hvorfor skal folkeskoleelever? Det forsøger Finans Danmark årligt at svare på med  kampagnen Pengeuge, som i den forgangne uge har kørt rundt omkring på landets folkeskoler.

Og noget tyder på, at økonomi måske ikke er ren tågesnak og lige så gabende kedeligt for de unge, som nogen måske kunne tro. I hvert fald fortæller samfundsfagslærer for to 9. klasser på Kildegårdskolen Vest, Charlotte Christensen, og en af hendes elever, 16-årige Fridal Haug Mindsal fra 9.i, at læren om privatøkonomi i folkeskolen er vigtig.

Derfor er de også glade for, at Helle Nørhave, der er bankrådgiver i SparNord i Herlev, sidste år spottede et læserbrev i Herlev Bladet skrevet af netop Frida Haug Mindsal ud fra et ønske om at få privatøkonomi på skoleskemaet.

der er mange på den her skole, som måske ikke kommer fra ressourcestærke familier, som har brug for at lære det (om privatøkonomi, red.) i skolen

Bankrådgiveren tilbød nemlig at komme forbi klasserne med en kollega, Sine Æbeløe-Knudsen, for at give eleverne et ABC-kursus i, hvad man bør overveje at gøre, når man begynder at tjene penge.

»Jeg synes, det er fedt, det var også lidt formålet med læserbrevet, at vi kunne få lidt mere undervisning i det, og det får vi så nu,« sagde Fridal Haug Mindsal til Herlev Bladets udsendte kort før de to bankrådgivere tog hul på dagens lynkursus i privatøkonomi.

Fridas debatindlæg: Folkeskolen fejler

Vil lære at lægge budget

Men hvorfor skal folkeskoleelever overhovedet lære om privatøkonomi, kan det ikke vente?

»Jeg synes, det er vigtigt til, når vi skal videre herfra, og det fylder meget i et voksenliv, og derfor er det også vigtigt, at det kommer lidt tidligere. Nu begynder man jo også at få ungdomsarbejde, og hvis man ikke har mulighed fo at snakke med sine forældre om økonomi, for eksempel hvis de selv har det svært, så kan det godt være svært at lære,« forklarer hun, der selv har et fritidsjob hos Chicago Roasthouse i Herlev.

Men er det ikke ‘tørt’ at lære om økonomi?

»Jeg synes ikke, det er tørt, og hvis der er mere fokus på det fra start af, så det bliver inddraget mere i undervisningen – måske nogle timer, så tror jeg, det bliver en mere normal ting at snakke om,« vurderer Frida Haug Mindsal, der håber, bankrådgiverne kan lære hende, hvordan man prioriterer sine penge og får lavet et budget.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Læren om frikort og skat er vigtigt

Også samfundsfagslærer Charlotte Christensen mener, det er vigtigt allerede i folkeskolen at lære om privatøkonomi, men man behøver ikke nødvendigvis, som det fremgår af et borgerforslag, at gøre det til et helt fag.

LÆS OGSÅ: Borgerforslag: Privatøkonomi skal være et obligatorisk fag i folkeskolen og på alle ungdomsuddannelser

»Jeg tror, det er vigtigt at lære de unge mennesker om økonomi, for det er også en del af folkeskolen at danne eleverne, og der er mange på den her skole, som måske ikke kommer fra ressourcestærke familier, som har brug for at lære det i skolen,« siger hun og nævner, at det statistisk set er velkendt, at der er mange unge mellem 18 og 25 år, som ikke har styr på økonomien.

Tal fra Finans Danmark viser da også, at lidt over hver femte dansker mellem 18 og 35 år har en presset økonomi.

»Så det er også for at imødekomme, at de kan lære det i skolen. Der er et område i samfundsfag, som handler om økonomi, men det kan være alle mulige slags, og jeg tror ofte, at man glemmer privatøkonomien, og derfor er det også vigtigt at lære de unge, hvordan de skal begå sig, for du kan næsten ikke deltage i samfundet, hvis ikke du for eksempel har en konto,« påpeger læreren og tilføjer, at det for eksempel er vigtig viden for de unge at lære om hovedkort og frikort, og hvor meget de må tjene, før de skal betale skat.

»Der er nice to know og need to know, og jeg tror, at privatøkonomi er need to know,« fastslår hun og foreslår, at man for eksempel kunne indarbejde privatøkonomi noget mere i matematik og samfundsfag eller få en gæstelærer forbi som i tilfældet med dagens to bankrådgivere.

Banker er ikke farlige

Og tilbage til dagens gæster. De var helt enige i, at de unge bør lære noget mere om privatøkonomi, og det kan de også se, når de møder de 18-årige første gang i filialen.

»De ved ikke så meget om penge,« sagde de to, der med dagens slides gerne ville klæde dem lidt bedre på.

Det blev til en tour de force, der startede blødt med spørgsmål som ‘hvad drømmer I om’, hvor én nævnte, at han gerne ville starte sin egen restaurant. Derefter fortalte de to bankrådgivere, hvordan man blandt andet kunne realisere sine drømme ved at få sig et job, spare penge sammen eller låne penge, ikke via kviklån, men i banken.

»Det er ikke farligt at gå i banken, vi vil rigtig gerne hjælpe,« lød budskabet blandt andet.

De unge fik også et godt råd med på vejen, hvis de har faste udgifter:

»Så del dem op, så det hele ikke bliver så smadderdyrt,« forklarede bankrådgiverne og skitserede, hvordan man lægger et budget.

Det er ikke farligt at gå i banken, vi vil rigtig gerne hjælpe

Snakken faldt også på skat, som de unge under 18 i udgangspunktet ikke skal betale, hvis de har frikort og ikke tjener mere end beløbsgrænsen, som lige er blevet sat op til 49.700 kroner årligt.

Indlåns- og udlånsrenter var også på tapetet, og i den forbindelse fortalte bankrådgiverne, at renter og gebyrer er bankernes vej til at tjene penge på deres kunder. Til gengæld får kunderne som regel også noget ud af have penge stående på en konto hos bankerne via det, som hedder en ‘indlånsrente’.

Og apropos renter og gebyrer fastslog dagens gæstelærere:

»Så er der noget, som en ÅOP, og det SKAL I lære,« lød det.

ÅOP står for ‘Årlig Omkostninger i Procent og er en betegnelse for de samlede udgifter, som et lån koster kunden.

Efter dagens ABC i penge og forbrug skulle de fleste fra klassen ud og have noget luft. Om de også tager turen til nærmeste filial må tiden så vise.

Staldtips fra bankrådgiverne:

• Lav et budget over indtægter og udgifter og fordel udgifterne over hele året.
• Unge med fritidsjob kan fået frikort. Det betyder, at de ikke skal betale skat med mindre de tjener mere end 49.700 kr. om året. Dog skal de betale 12,5 procent til feriepenge og otte procent i Arbejdsmarkedsbidrag.
• Tjek Jobpatruljen for at se, hvad du skal have i løn.
• ÅOP – årlig omkostning i procent. Hvis man tager et lån, skal man altid spørge efter ÅOP, som er det lånet koster en i renter og gebyrer. Det kan forhandles.
• Undgå kviklån og brug bankerne i stedet.
• Undgå at blive offer for digital svindel – lån fx ikke din konto ud, overfør ikke penge til nogen, du ikke kender og brug kun stærke passwords (to-faktor-login).

Fakta:

I uge 11 deltager 700 skoler i hele landet i Finans Danmarks Pengeuge. Det betyder, at der bliver terpet renter, budgetter og ÅOP i klasseværelserne, så eleverne bliver klædt på til at kunne håndtere deres privatøkonomi senere i livet. Siden 2014 har Finans Danmarks Pengeuge tilbudt undervisning i finansiel forståelse til grundskolens ældste elever. Sidste år blev 100.000 elever undervist i materialet.