Rapport: Mange herlevborgere klager i socialsager

En landsdækkende rapport om borgernes retssikkerhed fra den uafhængige tænketank Justitia viser, at Herlev ligger blandt de fire øverste kommuner i landet, der i gennemsnit har flest klager pr. 1.000 indbyggere (2014-2021) over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Herlev har 6,6 mod Brøndbys 7,5 (flest) og Dragørs 1,4 (færrest).

Rapporten viser også, at Herlev ligger i den tunge ende, når det drejer sig om andelen af klagesager, som Ankestyrelsen i samme periode har givet kritik for formelle sagsbehandlingsfejl. Det gælder for 33,8 procent af sagerne i Herlev. Sammenlignet med Samsøs 39,8 (flest) og Læsøs 18,6 procent (færrest).

LÆS OGSÅ: Unge skød fyrværkeri mod fodgængere

Det understreges i rapporten, at formelle sagshandlingsfejl kan forekomme uafhængigt af, om Ankestyrelsen hjemviser, ændrer eller stadfæster en afgørelse. Det betyder ikke nødvendigvis, at en eller flere formelle fejl fører til en omgørelse af sagen. Omvendt taler rapporten også om en sammenhæng mellem de kommuner med flest omgørelsessager og dem med flest sagsbehandlingsfejl.

Hver tredje sag går om

For Herlevs vedkommende ligger den gennemsnitlige omgørelsesprocent i perioden 2014-2021, altså tallet for det antal sager, der skal hjemsendes til fornyet behandling eller ændres, på 31,4 procent. Læsø har færrest (20,9 procent) og Dragør flest (44,5).  I Herlev er det altså tæt på hver tredje klagesag, der får medhold. Dermed ligger Herlev over den gennemsnitlige omgørelsesprocent for alle kommuner 29,79 procent i perioden 2014-2021. Herlev ligger også over Region Hovedstadens gennemsnitlige omgørelsesprocent, som er på 31,27 procent.

Hvis man er uheldig at bo i en kommune med dårlig retssikkerhed, kræver det typisk ekstra ressourcer at gøre sin ret gældende og det er ikke alle borgere, som er i stand til det

En af rapportens hovedkonklusioner er, at der ses en tydelig sammenhæng mellem kommunernes gennemsnitlige omgørelsesprocent og størrelsen på kommunerne. Mens de 20 største kommuner havde en gennemsnitlig omgørelsesprocent i den undersøgte periode på 27,7 procent, havde de 20 mindste kommuner en gennemsnitlig omgørelsesprocent på 31,9 procent. Det svarer godt overens med Herlevs tal.

Og hvad kan det så bruges til i en rapport om den kommunale retssikkerhed?

Manglende gennemsigtighed i kommunerne

I rapportens konklusion fremgår det, at ‘selvom rapportens data ikke kan give et fyldestgørende billede af retssikkerheden i de enkelte kommuner, må den nødvendigvis give anledning til bekymringer om, hvorvidt borgernes retssikkerhed ligger på et tilfredsstillende niveau i alle kommuner. Det gælder i ikke mindst i de mindste kommuner, som har en noget højere omgørelsesprocent end de største kommuner. Det største problem må imidlertid anses for at være den manglende gennemsigtighed i kommunernes retssikkerhed. Adgangen til offentligt tilgængelige data, som på mere fyldestgørende måde kan afdække kommunernes retssikkerhedsniveau, er meget begrænset,’ lyder det.

Spørgsmålet er så, hvad kan og bør kommunerne gøre?

»Det er nødvendigt at sikre en bred monitorering af retssikkerheden i kommunerne, så borgerne – uanset bopæl – kan blive mødt af et acceptabelt retssikkerhedsniveau i deres kontakt med kommunen. Kommunerne bør derfor forpligtes til at måle på deres retssikkerhed på en række nærmere definerede parametre, der kan fastlægges i samarbejde med blandt andet KL, Ankestyrelsen og de ansvarligere ministerier,« siger forfatter til rapporten og vicedirektør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, i en pressemeddelelse.

Kommuner bør have større fokus på retssikkerhed

Hun skriver derudover i rapporten, at nogle af de mest centrale målinger også bør offentliggøres på kommunernes hjemmesider, så borgerne kan få indblik i retssikkerhedsniveauet og sammenligne med andre kommuner.

Kommunerne bør derfor forpligtes til at måle på deres retssikkerhed

Hun tilføjer:

»Retssikkerhed er en grundsten i en demokratisk retsstat, og det er vigtigt, at borgerne føler sig trygge når de får en sag behandlet i deres kommune. Derfor er det også afgørende, at kommunerne har robuste systemer og strukturer på plads, der kan sikre, at borgerne får den nødvendige retssikkerhed. Hvis man er uheldig at bo i en kommune med dårlig retssikkerhed, kræver det typisk ekstra ressourcer at gøre sin ret gældende og det er ikke alle borgere, som er i stand til det. Det gælder i princippet uanset, om det handler om en byggesag eller sag om forsørgelse og anden form for hjælp,« påpeger hun.

Handleplan skal sikre retssikkerheden

Herlevs kommunalbestyrelse besluttede sidste år på baggrund af Ankestyrelsens årlige omgørelser i socialsager, at der skal udarbejdes en handleplan, som skal sikre retssikkerheden og fastholde den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på socialområdet. Derudover blev det også nævnt i sagsfremstillingen på udvalgsmøderne, at man vil samarbejde med den kommende borgerrådgiver om sikringen af kvaliteten i sagsbehandlingen ‘og også på den måde arbejde på en kontinuerlig udvikling af dialogen med borgerne med henblik på at træffe de rigtige beslutninger første gang.’

LÆS handleplanen her.