Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

STORT BILLEDGALLERI: Den nye Tesla er landet – i Herlev

At prøvekøre en Tesla er at blive revet tilbage i sædet med sommerfugle i maven, men det er også at slippe rattet, læne sig tilbage og tjekke nettet, mens omgivelserne suser forbi.

På overfladen ligner den lidt en pæn Porche. Sådan en rød civil sportsvogn, der

At prøvekøre en Tesla er at blive revet tilbage i sædet med sommerfugle i maven, men det er også at slippe rattet, læne sig tilbage og tjekke nettet, mens omgivelserne suser forbi.

vækker opsigt, når den kommer, men kun flygtigt, når folk opdager, at det ikke er originalen. Lidt ligesom ved første øjekast at forveksle en Hyundai med en ny Jaguar.

Den slags misforståelser bliver dog hurtigt ryddet af vejen, når først man har sat sig til rette i Teslas nye treer – klar til affyring.

3,4 sekunder tager det at nå de 100 kilometer i timen nærmest lydløst og uden besvær. Som en vild rutchebanetur kildrer det i maven, når kroppen bliver revet tilbage i sædet, og hænderne knuger fast om det fikse sportsrat.

Det er fristende at blive og bare leve i overhalingsbanen, men den slags liv holder ikke i længden. Selv superhelte, de fleste i al fald, bruger kun deres kræfter en gang imellem og under ansvar. Det bør man nok også gøre med en Tesla, men det er da rart at vide, at man har dem.

Fuldt automatiseret

Netop overnaturlige evner har Tesla mange af. I hvert fald kan den en masse smarte ting, som almindelige biler ikke kan. Alt – som i alt er nemlig elektrisk og dermed i mange tilfælde meget lettere.

Som en anden batmobil styres køreturen fra en 15 tommer touchscreen med permanent internetadgang, som er placeret i midterkonsollen. Så handler det ellers bare, om at trykke på de rigtige knapper.

LÆS OGSÅ: Storkøbenhavns største biludstilling på BIG

For eksempel kan man automatisk indstille rattet og sædet, så de passer til ens profil og ønsker, og det behøves kun én gang, for bilen husker.

Dernæst kan man vælge, om bilen skal køre i ’comfort, standard eller sporty’-mode, hvilket blandt andet påvirker, hvor hurtig den er i optrækket.

Da Tesla selvfølgelig er med automatgear, alt andet er jo automatisk, så gælder det ellers bare om at slippe bremsen, træde på speederen og dreje på rattet.

Selvkørende

Den store skærm, gør det let at navigere rundt, hvis man har indkodet en rute i gps-systemet, og skal det være endnu lettere, kan man rent faktisk sætte bilen til at køre helt af sig selv.

Så overholder den farten, bremser ned for forankørende og holder sin bane. Den har nemlig ’øjne’ eller sensorer hele vejen rundt. Ikke mindst et vidvinkel bakkamera.

Det eneste, den kræver til gengæld, er, at man en gang imellem rører blidt på rattet – bare for at vise den, at man ikke er faldet i søvn.

Gør man ikke det, så sørger bilen selv for at stoppe turen og holde ind til siden. Hvabehar.

Er man på den anden side lettere skeptisk ved at overlade styringen til en maskine, så kræver det i forvejen ikke det store at styre selv. Tesla har nemlig tænkt på det meste såsom trafikbevidst fartpilot og vognebaneassistent.

Skulle uheldet alligevel være ude, så kan man fra bilen ringe direkte op til Teslas servicecenter for at få hjælp.

Læs også denne uges Herlev Bladet

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!