Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Testkapaciteten bliver måske snart reduceret

Køerne til kviktestcenteret i Herlev er blevet mindre på det sidste, men måske det snart ændrer sig, hvis regeringen nedjusterer testkapaciteten i takt med, at flere bliver vaccinerede.

Ifølge Statens Serum Institut er antal corona-tests den seneste måned faldet med 26,1 procent i takt med, at 47,5 procent af befolkningen har fået mindst et vaccinestik. Det kan også ses i Herlev, hvor køerne foran kviktestcenteret i Herlev Gamle skole er knap så lange som før og til tider nærmest ikke eksisterende til PCR-tests i Herlev Hallen.

Af samme årsag har justitsminister Nick Hækkerup (S) også tidligere udtalt til Berlingske Tidende, at:

»Vi forventer, at testindsatsen topper omkring nuværende tidspunkt, og at omkostningerne er størst. Og det er klart, at vi kommer til at udfase den massive testning, i takt med at flere bliver vaccineret.«

Samtidig har flere eksperter og partier i denne uge været ude og presse regeringen for at nedjustere testkapaciteten, så måske der snart sker noget.

Afventer en melding

I Herlev Kommune afventer man en melding fra Region Hovedstaden, og i regionen henviser man til Justitsministeriet.

Heller ikke Copenhagen Medical, som står for at drive kviktestcentrene mange steder i regionen deriblandt Herlev har hørt noget.

»Vi afventer regeringen, og forventer dagligt, at vi snart får en melding, men indtil da kan vi ikke skrue ned for kapaciteten. Det er ikke op til os, da vi har lavet en kontrakt, hvor vi skal levere et vist antal tests hver dag,« fortæller Trine Baadsgaard, der er kommunikationsansvarlig for Copenhagen Medical.

Hun tilføjer dog, at de kan regulere på antallet af medarbejdere, hvis der er behov for det.

Så indtil videre er det måske bare om at lade sig teste så meget som muligt og nyde, at der ikke er kø.

Man kan pt. blive kviktestet på Herlev Gamle Skole dagligt fra klokken otte til 20 og PCR-testet i Herlev Hallen mandag til onsdag fra klokken otte til 14 og torsdag til søndag 15 til 21.

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!