Tom Andersen Kjær er gået bort:
Den fantastiske hospitalspræst
Nekrolog. Tom Andersen Kjær var både sjælesørger, prædikant og klarsynet teolog for mange mennesker gennem tiden. Hans personlighed rakte ofte videre ud end i den enkelte samtalesituation. Han gik bort sidste mandag.
Man siger, at døden har mange ansigter. Måske ved vi, at den i hvert fald har to. Der er den død, der kommer sent i livet som den helt naturlige og forståelige afslutning på en tilværelse. Og så er der den død, som kommer alt, alt for tidligt nærmest midt i alting og laver om på det hele.
Tom Andersen Kjær var så sent som 1. søndag i Advent på prædikestolen i Præstebro Kirke. To dage senere blev han syg, diagnosen var uhelbredelig kræft, og to måneder senere, mandag den 5. februar klokken 06.45 sov han stille ind i hjemmet på Hjortespringvej med den nærmeste familie ved sin side. Det gik så hurtigt, at alle, som kendte manden med det varme smil og den store empatiske indlevelse, næppe har mulighed for at forstå det endnu. Tom Andersen Kjær blev 58 år.
Specialist i palliativ omsorg
Tom Peter Andersen Kjær blev født i Rødovre 17. februar 1959. Han blev student fra Rødovre Statsskole i 1978 og fortsatte med at læse teologi fra Københavns Universitet. Herfra blev han cand. theol. i 1986. I 1987 blev han ordineret i Roskilde Domkirke til præst i Benløse Kirke. Dernæst blev han præst i Jesuskirken i Valby, hvorfra han kom til stillingen som hospitalpræst ved Herlev Hospital med enkelte tjenestetimer i Herlev Kirke i 1996. Og det var på Herlev Hospital, at han udviklede sig til specialist i palliativ omsorg og blev en meget brugt foredragsholder forfatter og underviser i palliativ pleje.
Svært ved at gå forbi
Tom Andersen Kjær var en klarsynet teolog med en grundfæstet tro på Gud. Den milde Gud, han er ingen ’øretævepædagog’, som han engang bramfrit udtalte til denne avis. Han blev Årets Herlevit i 2013 og understregede dengang, at han personligt havde det svært ved at gå forbi et menneske, som havde det svært.
Det er netop den omsorg og sjælesorg, der i dag står tilbage som en livsgerning for Tom Andersen Kjær. Og der er næppe tal på antallet af dybe og eksistentielle samtaler, han har haft gennem tiden med mennesker, som havde det svært og var i krise. Og med mennesker, som var tæt på livets afslutning. På Herlev Hospital, hvor vinduerne ikke uden videre kan åbnes, har han endda masser af gange ringet efter det tekniske personale, der så kunne få et vindue op. Og det gav en døende patient lidt frisk luft som en af de sidste oplevelser i livet.
Forskellen var Tom Kjær
Det var hospitalspræsten, der gjorde en forskel, fordi han måske netop hed Tom Andersen Kjær. Han var empatisk, mild og generøs i sin indsats over for de mennesker, han fik kontakt til. Og indsatsen var langt, langt på den anden side af, hvad nogen overenskomst på nogen måde kan forlange.
Det blev en indsats på det palliative område og over for mennesker i krise, der blev uden sidestykke ganske enkelt. Anerkendelse har det formentlig ikke skortet på. I 2005 modtog han f. eks. en ærespris for sin indsats i forbindelse med spædbarnsdødelighed. Blandt andet for etikken bag og behandling af begravelsen af fostre.
Han har også siddet i sundhedsfaglige råd for palliation i Region Hovedstaden og har generelt været med til at give retningslinjer for palliation.
Tom Andersen Kjær har undervist sundhedspersonale ikke alene på Herlev Hospital, men også mange andre steder i landet samt i Norge.
Ses i ’landet bag hav’
Budskabet om Tom Andersen Kjærs død har efterladt mange mennesker triste. Blandt disse kollegaen, sognepræst Hjørdis Kjærgaard.
»Det er uforståeligt, at Tom ikke skal følges med os videre i livet og øse af sine kloge ord, sin omsorg og medfølelse, sine vidunderlige indspark og den konstante strøm af ideer til nye tiltage for Folkekirken«, siger hun.
Hjørdis Kjærgaard understreger, at vi nærmer os påsken med opstandelsesbudskabet og løftet om at ses igen i Guds verden. Og Grundtvig beskriver Himmelen som ’landet bag hav’ i en af sine salmer. Hjørdis Kjærgaard anfører samtidig, at Tom Andersen Kjær var noget af en vandhund, der næsten altid havde badebukser med i tasken, når han var rundt i landet.
»Kære Tom, vi ses i ’landet bag hav«, skriver hun.
Den smukkeste dag
Skulle han urimeligt tidligt herfra, så blev den sidste tid præget af nærvær, kærlighed, ro og lys. Tom Andersen Kjær fik efter en tid på Hospice Søndergaard mulighed for at dø i eget hjem. Han sov stille ind med nærmeste familie ved sin side i den pejsestue i huset på Hjortespringvej og med udsigt til den have, han holdt meget af. Tom Andsersen Kjær kom hjem til Gud, og da solen kort tid efter stod op blev det over det smukkeste, frostklare vinterdag, som nogen næsten kan huske. Det blev en stærk symbolik over det menneske, han var.
Tom Andersen Kjær blev begravet fra Birkholm Kirkesal i mandags. Han efterlader sig sin mor, sin søster, de tre voksne sønner Andreas, Troels og Niels samt hustruen, døvepræst Lise Lotte Kjæ
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks